Rungstedgaard kåret som bedste hotel

Rungstedgaard har netop modtaget titlen som ’Bedste hotel på Sjælland, Fyn og Øerne’ ved Danish Travel Awards 2026. En anerkendelse, som de sender videre til de mange gæster og medarbejdere, der hver dag er med til at gøre hotellet til noget helt særligt.

Onsdag den 7. oktober blev der uddelt priser til nogle af landets bedste aktører inden for rejse-, turisme- og hotelbranchen ved Danish Travel Awards 2026 i Cirkusbygningen i København. Her løb Rungstedgaard med sejren i kategorien ’Bedste hotel på Sjælland, Fyn og Øerne’. En titel, som de på hotellet modtog med både stolthed og stor taknemmelighed. Bag kåringen ligger en forbrugerundersøgelse gennemført af analysevirksomheden Epinion, der er lavet blandt 3.000 danskere – og netop det gør prisen til en særlig anerkendelse for Rungstedgaard, hvor det gode værtskab og gæsternes oplevelse er en central del af hverdagen.

”Vi er utrolig stolte, taknemmelige og meget ydmyge over at modtage denne pris. For Rungstedgaard er jo ikke bare vores. Det er også alle de gæster, der kommer igen, anbefaler os til andre – og er med til at skabe den særlige stemning, som vi har netop her. Uden dem var Rungstedgaard ikke det sted, det er i dag. Jeg er enormt stolt af alle mine dygtige kolleger, der hver eneste dag gør sig umage for at give gæsterne en god oplevelse. Det’ er måden vi gør det på,” fortæller Jens Frank-Mikkelsen, der er hoteldirektør på Rungstedgaard.

Et hotel i fortsat udvikling

Rungstedgaard, der ligger placeret mellem skov og Øresund, danner i dag ramme om alt fra møder og konferencer til private ophold og særlige begivenheder. Her er det ikke kun omgivelserne, men også de små detaljer, den personlige service og mødet mellem mennesker, der er med til at skabe oplevelsen for hotellets gæster. Kåringen kommer på et tidspunkt, hvor Rungstedgaard fortsætter udviklingen af både gæsteoplevelsen, hotellets faciliteter og de grønne initiativer, der alt sammen skal være med til at sikre, at hotellet også i fremtiden er blandt landets foretrukne destinationer.

For selvom Rungstedgaard nu kan kalde sig ’Bedste hotel på Sjælland, Fyn og Øerne’, så er ambitionen fortsat den samme, nemlig at blive ved med at udvikle sig og gøre sig umage for hver eneste gæst.

Læs mere og book Rungstedgaard hos DKBS

 

Picture of Ditte Rønne Veggerby

Ditte Rønne Veggerby

Marketingansvarlig

Flere nyheder

Loading...