DKBS Innovationslegat anerkender virksomheder, der omsætter gode idéer til konkrete løsninger. Løsninger, der gør hverdagen lettere, skaber bedre oplevelser og bidrager til udviklingen i mødebranchen.

Fælles for årets finalister er ønsket om at skabe værdi for mennesker og organisationer gennem innovation, ansvarlighed og nytænkning.

Den faglige komité har nu udvalgt årets tre finalister, og nu er det op til DKBS’ kunder at være med til at afgøre, hvordan legatpuljen på 75.000 kr. skal fordeles.

Se præsentationsvideoerne nedenfor, og afgiv din stemme til den løsning, du mener skaber størst værdi for mødebranchen.

Fordelingen af legatmidlerne offentliggøres her på siden og ved DKBS Awards Dinner i april 2027.

Keypitt

Digital garderobeløsning til events og konferencer

Keypitt gør garderobehåndteringen hurtigere og mere effektiv. Løsningen reducerer ventetid, forbedrer gæsteoplevelsen og giver arrangører adgang til værdifulde data og indsigter.

Læs mere: keypitt.com

Opally

AI-assistent til hoteller og venues

Opally hjælper med at håndtere gæste-, booking- og mødehenvendelser på tværs af e-mail, telefon og chat. Målet er hurtigere svartider, færre manuelle opgaver og bedre service.

Læs mere: opally.dk

StreamWerk

AI-drevet vidensdeling fra events

StreamWerk indsamler, strukturerer og videreformidler viden fra konferencer, webinarer og events. På den måde lever værdifulde indsigter videre længe efter arrangementets afslutning.

Læs mere: streamwerk.io

Finalisterne får:

• Synlighed over for +100 venues i DKBS

• Adgang til netværk og brancheeksponering

• Mentorforløb med erfarne brancheprofiler fra faglig komité

• Økonomisk støtte - samlet 75.000 kr. (beløbet er skattepligtigt)

• Mulighed for at deltage i MPI Scandinavias event "Meet The Geeks"

Finalisterne får også adgang til Meet the Geeks

Som ansøger til DKBS Innovationslegat får du mulighed for at blive en del af MPI Scandinavias event ‘Meet the Geeks’ – et brancheforum for nye løsninger, teknologi og innovation i møde- og eventbranchen.

Eksponering: Bliv synlig over for møde- og eventbranchen gennem MPI Scandinavias LinkedIn-kampagne

Scenetid: Præsentér din løsning i et kort, fokuseret format

Geek Safari: Få uformel, konkret feedback direkte fra hoteller, venues, mødeplanlæggere og branchefolk

Netværk: Skab kontakter til potentielle kunder, samarbejdspartnere og brancheambassadører

Markedsindsigt: Test, hvordan din løsning lander hos den målgruppe, den er udviklet til

Nye muligheder: Åbn døre til pilotprojekter, mentorer og videre dialog i branchen, både i ind- og udland

Meet the Geeks giver dig ikke bare synlighed, det giver dig mulighed for at afprøve din løsning direkte med branchen, få ærlig feedback og skabe relationer til de mennesker, der kan bruge, anbefale eller videreudvikle din idé.

Download vores PDF med Info her! 

Hvis du har spørgsmål kan du kontakte direktør hos DKBS, Marlene H. Sylvester-Hvid på marlene@dkbs.dk eller tlf. +45 26771832

 

Se vores FAQ for typiske spørgsmål:

  • Hvem kan ansøge?

    - Iværksættere, virksomheder eller organisationer med løsninger målrettet mødebranchen - Løsninger i drift eller pilot - Initiativer med dokumenterbar værdi for branchen - Både nye og etablerede aktører (ved ny løsning/innovation)

  • Hvilke typer initiativer søger vi?

    Du kan komme i betragtning, hvis du er en person, virksomhed eller organisation, som udvikler, leverer eller implementerer produkter, services eller løsninger med direkte anvendelse i mødebranchen. Det kan for eksempel være: - Digitale løsninger til møde- og eventplanlægning - Nye formater, teknologier eller services til venues, arrangører eller deltagere - Initiativer med fokus på innovation og talentudvikling - Løsninger inden for social ansvarlighed og inklusion - Løsninger, der reducerer ressourceforbrug eller miljøbelastning i branchen

  • Hvad lægger vi vægt på?

    Vi lægger vægt på: - Relevans for mødebranchen - Innovationsgrad og nytænkning - Dokumenteret anvendelse eller realistisk implementering Vi opfordrer ansøgere til at være konkrete og understøtte deres beskrivelse med eksempler.

  • Hvem kan ikke komme i betragtning?

    - Initiativer uden tydelig kobling til mødebranchen - Idéer uden konkret afprøvning eller implementering - Projekter uden dokumentation eller konkrete eksempler - Standardydelser uden væsentlig innovation - Initiativer uden konkrete eksempler eller beskrivelse af effekt - Initiativer der er mere end 5 år gamle

  • Eksempler på initativer, der ikke kommer i betragtning:

    - En virksomhed, der tilbyder klassisk mødeafvikling uden nye løsninger eller nytænkning - En eksisterende service eller produkt, der ikke adskiller sig væsentligt fra det, der allerede findes i markedet - En løsning uden tydelig innovation eller udvikling i forhold til nuværende praksis i branchen - Et initiativ uden konkret anvendelse i mødebranchen - En idé eller koncept, som endnu ikke er udviklet, testet eller afprøvet i praksis - En mindre forbedring eller optimering, som ikke ændrer eller udvikler værdiskabelsen i branchen væsentligt

Sådan foregår udvælgelsen

Du ansøger via formularen

Ansøgninger screenes, og en komité udvælger 3 finalister

DKBS’ kunder stemmer, når de booker venue gennem DKBS

De 3 kandidater modtager legater til DKBS Awards 2027

Ansøgningsrunden er lukket per 1. juni 2026.

Loading...