Det hører til sjældenhederne, at en branchesammenslutning bliver kåret som Gazellevirksomhed i Børsens årlige hædring af danske vækstvirksomheder. Og det bliver ikke mindre usædvanligt af, at sammenslutningen, Danske Konferencecentre, for bare fem år siden var ved at dreje nøglen om. Siden da er det kun gået én vej: Fremad.
I 2014 var medlemstallet nede på 35, og regnskabet viste
et underskud på 2,2 mio. kr. Derfor var Danske Konferencecentre, en sammenslutning
af nogle af Danmarks bedste møde- og konferencecentre uden for de store kæder,
tæt på at lukke og slukke.
Ny bestyrelse og ny direktør vendte underskud til vækst
Men en ny bestyrelse og en ny direktør fik ikke alene vendt
skuden og sat en ny kurs. De forvandlede også på rekordtid Danske
Konferencecentre til et vækstcenter for møder og konferencer i Danmark. Siden
2014 er antallet af medlemmer, der i dag kaldes partnere, mere end tredoblet
fra 35 til 109, og omsætningen til partnerne er mere end fordoblet. Sidste år
sendte sammenslutningen via sin bookingservice ordrer ud til partnerne til en
værdi af 81 mio. kr.
Dermed opfylder sammenslutningen, der udover fælles
bookingportal også tilbyder rådgivning, sparring, kurser, messer og netværk for
både mødeplanlæggere og -bookere og for partnerne, så rigeligt kravene til en
Gazellevirksomhed. En Gazelle skal som minimum have fordoblet sin omsætning
eller sit bruttoresultat inden for fire år og have haft positiv vækst i alle
årene.
Konkurrenter står sammen
“Vi er en sammenslutning af
konkurrerende virksomheder i et hårdt marked, men vi tror på, at vi får mere ud
af at samarbejde og lære af hinanden end af at bekrige hinanden.” forklarer
bestyrelsesformand Flemming Jakobsen, der til daglig er direktør for Hotel
Vejlefjord.
Han glæder sig over Gazellekåringen og
mener, at æren i høj grad skal tilskrives de medarbejdere, som til daglig
driver sammenslutningens bookingservice og desuden gennemfører et stadigt
stigende antal arrangementer med videndeling, sparring og netværk for både
partnerne og deres kunder.
“Der er ingen tvivl om, at
sammenslutningen i den grad har bevist sit værd. Vi har fået skabt en
organisation og et sammenhold, som ikke alene genererer en betydelig omsætning til
partnerne, men også sikrer, at vi som konferencesteder hele tiden bliver bedre
til at honorere kundernes stigende krav og forventninger til møder og
konferencer. Dermed kommer vores samarbejde, og sammenslutningen, i høj grad
også kunderne til gode, fordi vi simpelthen bliver bedre til at skabe mindeværdige
oplevelser for dem,” siger Flemming Jakobsen.
Også direktør i Danske
Konferencecentre, Marlene H. Sylvester-Hvid, glæder sig over kåringen:
“Det er et tydeligt bevis på, at både
kvalitet og omsætning bliver styrket, når man står sammen om at gøre det bedre
for sine kunder. Det kan godt være, at vores partnere er konkurrenter, men de
er i høj grad også kolleger, og jeg synes, det er imponerende, at de i den grad
kan se værdien i et så tæt samarbejde, som sammenslutningen er et udtryk for,” siger
hun.
Fakta om Danske Konferencecentre
Danske Konferencecentre blev stiftet i
1990 med det primære
formål at formidle kontakt mellem kunder, der ønsker at afholde en møder, konferencer
og andre større arrangementer, og de nøje udvalgte partnere. DKBS.dk yder
gratis, hurtig og uforpligtende rådgivning og planlægningsservice. Desuden
tilbyder Danske Konferencecentre kurser, messer møder og andre arrangementer, der
styrker videndeling og netværk mellem partnerne deres kunder. Sammenslutningen
har i dag 109 partnere blandt Danmarks bedste uafhængige møde- og
konferencesteder.
Læs mere om Danske Konferencecentre på www.dkbs.dk. For yderligere oplysninger kontakt gerne Flemming Jakobsen på +45 61 22 60 87 eller Marlene Horsbøl Sylvester-Hvid på +45 26 77 18 32.