Hotel Faaborg fjord kan slet ikke få armene ned. Hotellet er endnu en gang kåret som Danmarks Bedste Hotel.
I 2024 vandt Hotel Faaborg Fjord for første gang titlen som Danmarks Bedste Hotel. Nu gentager historien sig. I 2026 kan de igen kalde sig Danmarks Bedste Hotel efter en landsdækkende afstemning arrangeret af OpdagDanmark.
Det er en titel, de er både stolte af og utrolig taknemmelige for.
I alt blev der afgivet 646 stemmer i afstemningen, som omfattede hoteller, kroer og andre overnatningssteder fra hele Danmark.
Fra Faaborg til hele Danmark
Der er noget helt særligt ved at være med til at sætte Faaborg på landkortet.
For selvom hotellet ligger i det sydfynske, med lidt afstand fra de største danske byer, er ambitionerne store. De tror på, at de gode oplevelser ikke nødvendigvis findes dér, hvor der er flest mennesker. Nogle gange findes de netop dér, hvor tempoet er lidt lavere og naturen er lidt tættere på.
Som hotelchef Henrik Rafn siger:
”Det er en fantastisk følelse at være med til at sætte Faaborg på landkortet og vise, at man ikke behøver ligge midt i en storby for at skabe noget, der kan måle sig med det bedste i Danmark.”
Og det er netop noget af det, hotellet håber, titlen kan være med til. At endnu flere får øjnene op for Faaborg ved Det Sydfynske Øhav som en attraktiv destination. Her får man ikke bare professionelle rammer, men også naturen og fjorden lige uden for døren – og mulighed for at give deltagerne en konferenceoplevelse, de faktisk husker.
Faaborg Fjord gør det igen
At vinde titlen i 2024 var stort. At gøre det igen i 2026 er næsten svært at beskrive, fortæller Henrik Rafn.
Det bekræfter os i, at den kurs, vi har sat, er den rigtige. Og så glæder vi os selvfølgelig til at byde endnu flere gæster velkommen til Danmarks Bedste Hotel 2026.



