Sild. Snaps. Risalamande. DJ. Repeat. Der er traditioner ved den danske julefrokost, man ikke skal pille for meget ved. Og så er der resten.
I år inviterer Rox Resort for første gang til julefrokost. Ikke fordi Danmark manglede endnu en julebuffet, men fordi årets måske mest ventede firmafest fortjener lidt mere omtanke.
Mere tid sammen. En middag, man bliver siddende over. Gode glas, der får lov at blive fyldt igen. Og en aften, hvor ingen behøver tænke på, hvor selskabet skal videre hen bagefter.
Julefrokost. The Rox way.
Lad arbejdsdagen slutte lidt tidligere. En god aften behøver ikke vente til middagen.
Check ind fra kl. 14.00, læg computeren væk og begynd julefrokosten i Pool Club. Tre pools, varme, sauna og udsigten over havet giver nogle timer til at skifte tempo, før badekåben byttes ud med aftenens garderobe.
Fra kl. 17.00 sætter DJ’en stemningen i lobbyen. Kl. 18.00 står boblerne klar, og en time senere tager I plads i Smith.
Allerede dér føles arbejdsdagen temmelig langt væk.
Julen serveres ved bordet. På Rox står I ikke i kø til buffeten.
Aftenens fire serveringer tager afsæt i julens smage, men lader køkkenet fortolke dem på sin egen måde. Kammusling med peberrod og löjrom. Torsk med blanquette, dild og rødbede. Rosastegt berberiand med grillet kål og portvinssauce. Og til sidst en moderne fortolkning af risalamande med vaniljechantilly og kirsebærsorbet.
Genkendeligt nok til december. Rox nok til at overraske.
Middagen koster 795 kr. pr. person inkl. moms og inkluderer fire serveringer, velkomstbobler samt kaffe og sødt. Drikkevarer kan sammensættes efter selskabets ønsker.
Når middagen slutter, gør aftenen ikke.
Ved 22-tiden skifter aftenen karakter.
Musikken får lidt mere plads, cocktails finder vej til glassene, og selskabet bevæger sig videre fra middagen til dansegulvet. Ingen transport. Ingen ny destination. Ingen grund til at bryde en god aften op, netop som den har fundet sin rytme.
Lad elevatoren være jeres transport hjem.
De bedste aftener har en tendens til at blive lidt længere end planlagt. Det må de gerne på Rox.
Vælg overnatning, og værelset venter blot nogle etager væk, når musikken stopper kl. 01.00.
Næste morgen mødes I igen over morgenmaden, uden taxakø, sidste tog eller den kollega, der måtte forlade festen, netop som den blev rigtig god.
Værelser med morgenmad for to starter fra 1.795 kr., og der kan vælges mellem flere værelseskategorier, herunder Ocean View.
Én aften. Jeres version.
For den, der sidder med ansvaret for årets julefrokost, skal oplevelsen helst være stor. Opgaven behøver ikke være det.
Derfor kan aftenen sammensættes med Pool Club, forskellige barløsninger, drink vouchers, late-night snack og overnatning. I vælger niveauet – Rox sørger for, at aftenen hænger sammen.
Og selv om det gerne må føles som at komme væk, ligger Rox Resort ved havet i Køge, tæt på København.
Første jul på Rox – Stadig julefrokost. Bare ikke helt, som I plejer.
Julefrokosterne afholdes 27. november, 28. november, 5. december og 11. december 2026. Pris 795 kr. pr. person inkl. moms. Pool Club, drikkepakker, late-night snack og overnatning kan tilvælges.
REIMAGINE JULEFROKOST AT ROX
Læs mere om julefrokost hos ROX Resort her
Lad DKBS gøre arbejdet for dig og book din firmajulefrokost her.
