Vidste du, at Konventum i Nordsjælland ikke kun lægger vægge til konferencer og møder, men også er hjemsted for Danmarks største private kunstsamling? Og at du som gæst kan booke en kunstrundvisning med en kyndig kunstguide?
En skattekiste af dansk og international kunst
Konventum har gennem mange år opbygget en kunstsamling, der både rummer moderne og klassisk kunst fra anerkendte danske og internationale kunstnere. Huset rummer et væld af malerier, skulpturer, fotografier og installationskunst, som er udvalgt med omhu for at skabe en visuel og tankevækkende oplevelse og styrke fællesskabet gennem dialog.
Ekspert guider jer
En kunstrundvisning på Konventum er en oplevelse, der giver en unik mulighed for at dykke ned i kunstværkerne. Under rundvisningen bliver I guidet af en ekspert, der giver en grundig forklaring på kunstværkerne, deres oprindelse og kunstnernes intentioner og teknikker. I får et unikt indblik i de historier, der gemmer sig bag de enkelte værker, og hvordan kunst kan påvirke vores måde at se verden på.
Lad kunsten være del af din dag på Konventum
En kunstrundvisning kan være en oplagt aktivitet som del af et teambuilding-arrangement eller som en pause i en travl konference. Vi tilbyder skræddersyede rundvisninger for både små og store grupper og på flere forskellige sprog, og vi tilpasser rundvisningen til gruppens interesser og behov.