Kobæk Strand har været en tur i bæredygtighedshjulet

Kobæk Strand har netop været en tur igennem Bæredygtighedshjulet – et værktøj, der hjælper virksomheder med at skabe overblik over alt fra miljøaftryk og ressourcer til sociale forhold og forretningsmæssig robusthed. For Kobæk Strand blev det en øjenåbner, der tydeliggjorde både styrkerne og de områder, hvor der er potentiale for at blive endnu bedre.

Besøget blev gennemført sammen med Dorte fra Erhvervshus Sjælland og Signe fra Destination Sjælland, og processen har givet hotellet et klart afsæt til at prioritere nye tiltag, skabe større gennemsigtighed over for gæster og samarbejdspartnere – og ikke mindst hente inspiration til løsninger, der gør Kobæk Strand mere planetvenligt og langsigtet bæredygtigt.

Nye tiltag med omtanke for miljøet

Allerede nu er Kobæk Strand i fuld gang med at omsætte bæredygtighedsarbejdet til praksis:

  • Biodiversitet: De store arealer ved stranden plejes efter “Vild med vilje”-principperne, så vilde blomster, rådyr og harer får plads – til glæde for både naturen og gæsterne.

  • Strandoprydning: Medarbejderne arrangerer jævnligt strandoprydninger, så kysten holdes ren og indbydende.

  • Madspild: I køkkenet bruges råvarerne fuldt ud, og rester indgår i Refood-ordningen, der omdanner spild til biodiesel, varme og næring til nye afgrøder.

  • Lokale råvarer: En stor del af grøntsager og krydderurter dyrkes i egen økologisk have, og ellers købes fra lokale producenter.

  • Ressourceforbrug: Hotellet tilbyder reduceret rengøring for kortere ophold for at spare på vand, rengøringsmidler og energi.

  • Affaldssortering: Alt affald sorteres omhyggeligt for at øge genanvendelsen.

  • Energioptimering: Næsten alle pærer er udskiftet til LED, og vareleverancer samles for at reducere transport og brændstofforbrug.

Hotellet er stadig i rivende udvikling, og det handler ikke kun om at “tjekke en grøn boks af”, men om at bygge en forretning, hvor ansvar og vækst går hånd i hånd. 

Vil du opleve møde eller konference på Kobæk Strand? Så kan du læse mere her og sende en forespørgsel her

Picture of Ditte Rønne Veggerby

Ditte Rønne Veggerby

Marketingansvarlig

Flere nyheder

Loading...