Charlottehaven A/S leverer i 2025 sit bedste resultat i mange år og vender markant tilbage til overskud efter en årrække præget af underskud.
Charlottehaven driver udlejning af eksklusive hotellejligheder & Suiter, konferencefaciliteter, café, og Health Club, og selskabet oplever i stigende grad efterspørgsel efter sine samlede tilbud
Resultatet før skat udgør 6,6 mio. kr. mod -4,9 mio. kr. året før, hvilket understreger en tydelig forbedring i selskabets drift og indtjening. Årets resultat efter skat lander på 4,8 mio. kr.
Den positive udvikling sker på baggrund af en markant fremgang i bruttofortjenesten til 30,1 mio. kr. drevet af fokus på salg og prisoptimering, samt en målrettet tilpasning af omkostningsniveauet, hvor personaleomkostningerne er reduceret væsentligt.
CEO Kenneth Pedersen udtaler: “2025 markerer et vigtigt vendepunkt for Charlottehaven. Vi har arbejdet fokuseret med både drift, omkostninger og produktudvikling, og det slår nu tydeligt igennem i resultaterne.”
Bestyrelses besluttede for et par år siden at ændre strategien for Charlottehaven, og det høster vi af nu. En klar styrkelse af vores position og prissætning, samt en kommerciel styrkelse igennem rekruttering af erfarne brancheprofiler har gjort organisationen mere fokuseret på helheds drift og resultatdrevne beslutninger.
Commercial Director Jonas Peng tilføjer:
”Årets resultat markerer et vigtigt vendepunkt for selskabet, som efter flere år med udfordrende markedsforhold igen leverer et positivt resultat.
Den styrkede drift ses også i selskabets finansielle position, hvor egenkapitalen er øget til 21,4 mio. kr., og likviditeten er forbedret markant”“Vi står i dag med en sund forretning og et stærkt fundament for den videre udvikling. Vores fokus er nu klart: at fastholde den positive drift og fortsætte investeringerne i kvalitet og gæsteoplevelser. Vi er i gang med at færdiggøre vores nye café, og har netop åbnet vores nye Shala til yoga og træning. I efteråret påbegynder vi ombygningen af Tower Suites på Hjørringgade, hvor vi åbner stueetagen op mod gaden med café, reception og lounge. Det skal både løfte serviceniveauet for vores hotelgæster og bringe os tættere på lokalområdet – hvor vi glæder os til at byde velkommen til alt fra en god morgenmad til kaffe og friskpresset juice.” siger CEO – Kenneth Pedersen.

