På Nørrebro ligger et hus med en historie, der kan mærkes, så snart man træder indenfor. Schillerhuset er en historisk og fredet bygning, der oprindeligt blev opført som tekstilfabrik i 1800-tallet. I dag danner de smukke, karakterfulde rammer ikke længere om produktion af tekstiler – men om konferencer, møder, middage og firmafester.
Vi har bevaret husets historie og særlige industrielle udtryk, samtidig med at Schillerhuset er blevet indrettet til moderne arrangementer med alt det udstyr og de faciliteter, virksomheder forventer i dag.
Konference om dagen – middag og fest om aftenen
Hos Schillerhuset har vi især specialiseret os i arrangementer, hvor konferencen ikke behøver slutte, når dagens sidste oplæg er færdigt.
Vores koncept gør det muligt at samle hele virksomhedens dag under ét tag. Start dagen med konference, seminar, workshop eller strategimøde – og fortsæt bagefter med middag, fredagsbar eller en komplet firmafest.
Det betyder, at gæsterne slipper for transport mellem forskellige lokationer, og at dagens faglige program helt naturligt kan udvikle sig til en mere afslappet og social aften.
Når konferencen er slut, kan computeren lukkes, slipset løsnes og glassene findes frem.
Historiske rammer med moderne faciliteter
Schillerhuset kombinerer noget, der ellers kan være svært at finde midt i København: historiske og stemningsfulde lokaler med moderne konferencefaciliteter.
Vores store Ballroom kan indrettes til både konferencer, præsentationer, workshops og større virksomhedsevents og er udstyret med blandt andet scene, storskærm, mikrofoner, lyd og WiFi.
Når dagens faglige program er overstået, kan samme hus skifte karakter. Vi sørger for middagen fra eget køkken, baren kan åbnes, musikken skrues op, og konferencen kan fortsætte som firmafest.
Kontakt os og fortæl om jeres næste arrangement. Så sammensætter vi et forslag til en dag og aften, der passer til netop jeres virksomhed.



