Søndag d. 22. marts dystede 6 professionelle kokke om titlen Årets Kok på Foodexpo. Der var stor glæde på scenen i Messecenter Herning, da vinderen af Årets Kok 2026 blev Lucas Nielsen fra Restaurant TreeTop på Munkebjerg Hotel. Ved sin side havde han Cecilie Gade, kokkeelev på TreeTop, som assisterede gennem hele konkurrencen.
En konkurrence i absolut topklasse
Årets Kok arrangeres i samarbejde mellem HORESTA og 3F og samler hvert år nogle af Danmarks mest talentfulde kokke.
I år dystede seks finalister, som alle havde 6,5 timer til at udvikle og tilberede en tre retters menu. Retterne blev serveret for både dommere og særligt inviterede gæster, som vurderede alt fra smag og teknik til præsentation.
Finalisterne arbejdede ud fra et maritimt tema, hvor både teknik og finesse blev sat på prøve.
Menuen bestod af en vegansk forret, en hovedret med fiske ballotine af kuller og østers samt en dessertvogn med både kolde og varme elementer. Desserten skulle blandt andet indeholde surmælksprodukter og citrusfrugter.
Særligt hovedretten krævede præcision, da den skulle trancheres foran dommere og gæster.
En sejr for hele Munkebjerg
Titlen som Årets Kok 2026 er ikke kun en personlig sejr. Den er også et tydeligt bevis på det høje gastronomiske niveau på Munkebjerg Hotel.
Restaurant TreeTop er kendt for sin kvalitet og sin innovative tilgang til mad, og med denne pris styrker restauranten sin position blandt landets førende.
Vinderen modtog både trofæet, æren og en kontant præmie på 40.000 kr.
Udover Årets Kok 2026 vandt Munkebjerg Hotel også:
1. Plads Green Chef 2026
Bjarke Jeppesen, Køkkenchef og assistent Magnus Lund, Kok på Treetop Restauranten
1. Plads Årets Kokkeelev 2026
Cecilie Gade, Treetop Restauranten
3. Plads Årets Tjenerelev 2026
Magnus D. Rehnquist, Treetop Restauranten
Oplev gastronomien selv
På Munkebjerg Hotel er gastronomien en central del af oplevelsen. Det gælder uanset om det er møder, konferencer eller firmafester.
Vil du give dine mødedeltagere en gastronomisk oplevelse? Så kontakt DKBS her eller læs mere om Munkebjerg Hotel her.
Og her kommer billeder af Lucas Nielsens tre serveringer

Vegansk forret. Foto: Arek Pedersen (HORESTA)

Hovedretten bestående af fiske-ballotine af kuller og østers med dertilhørende garniture. Foto: Arek Pedersen (HORESTA)

Dessert indeholdende både varme og kolde elementer baseret på bl.a. et eller flere surmælksprodukter samt citrusfrugter. Foto: Arek Pedersen (HORESTA)

