Bernstorff Slot: Omgivelser som spejl af jeres brand

Valget af venue til jeres møder er langt mere end blot et spørgsmål om logistiske rammer – det er en strategisk beslutning med effekt på både indtryk og efterklang. De fysiske rammer siger nemlig noget om, hvem I er som virksomhed – og hvad I vil associeres med.

Et inspirerende og gennemtænkt mødested fungerer som en naturlig forlængelse af jeres brand-identitet og de værdier, I ønsker at kommunikere – både internt og eksternt. Når jeres møder finder sted i omgivelser, der udstråler kvalitet, omtanke og æstetik, understøtter det den fortælling, I ønsker at efterlade hos kunder, partnere og medarbejdere.

Kort sagt: Jeres valg af omgivelser er ikke tilfældigt – det er en del af det samlede indtryk. Når rammerne spejler jeres brand, styrker det både fortællingen og den oplevelse, I efterlader.

Og når I samtidig vælger et Green Key-certificeret venue som Bernstorff Slot, sender I et klart signal om ansvarlighed og bæredygtighed. Det styrker ikke kun jeres interne værdigrundlag – det styrker også det image, I viser udadtil. For mange forventer i dag, at virksomheder træffer bevidste valg.

 

 

Indholdet i en endnu bedre version

For at forkæle mødegæster yderligere den resterende del af året, vil alle møder booket gennem DKBS blive upgradet til vores nye Deluxe-pakke uden beregning.

Det er ikke fordi vores nuværende mødepakker mangler noget, så tilføjelserne kommer fra løbende interviews og gæstekøb/behov hist og her, som vi nu har samlet i ét.

Den store morgenbuffet, den konstante strøm af pauseforplejning hele dagen, den tallerkenserverede frokost og eftermiddagskagen laves der selvfølgelig ikke om på, men herudover tilføjes:

  • Fri sodavand hele dagen
  • Velkomstbobler før middagen
  • Upgrade fra 2- til 3-retters middag for alle
  • En gratis drink i baren efter middagen
  • Lån af videokonferenceudstyr (hvis ønskværdigt)

Hvorfor historiske rammer gør en forskel

Klassiske bygninger som Bernstorff Slot bærer en kulturarv, der tilfører autenticitet og tyngde til det moderne møde. Lokalerne forener faglighed og fortælling med en arkitektur, der taler til både sanser og sind.

Herskabelige rammer løfter oplevelsen og tilføjer en ekstra dimension, som rækker ud over det praktiske og dagsaktuelle. Det skaber plads til refleksion, nærvær – og bedre beslutninger.

Samtidig giver naturen omkring slottet ro og perspektiv. Midt i det grønne kan tankerne finde plads og samtalerne få dybde – et værdifuldt modspil til en travl hverdag.

Læs mere om Bernstorff Slot her og tag fat i DKBS for booking af mødepakke her!

Picture of Ditte Rønne Veggerby

Ditte Rønne Veggerby

Marketingansvarlig

Flere nyheder

Loading...