Rungstedgaard lancerer nyt grønnere frokostkoncept

Når man som møde- og konferencegæst besøger Rungstedgaard, vil man fremover møde mere grønt på frokosttallerkenen. Hotellet har nemlig lanceret et nyt frokostkoncept, der skal være med til at gøre brug af egen høst og minimere madspild – og som samtidig tager afsæt i en international tendens.

På Rungstedgaard kan man som møde- og konferencegæst fremover opleve et endnu større udvalg af grønt på frokostbordet. Hotellet har – med kok Dennis Kihlgast i spidsen – skabt et nyt frokostkoncept, hvor der fremover vil være tre varme grønne retter på menuen – suppleret af forskellige salater samt kolde retter, der blandt andet byder på både fisk og kød. I det nye frokostkoncept er der både fokus på velkendte favoritter, som gæsterne kender fra tidligere kombineret med nye, inspirerende smagssammensætninger med endnu mere grønt.

Et initiativ der tager afsæt i en international tendens, man ser i branchen om at skabe nogle bedre, grønnere valg for møde- og konferencegæsterne, der skal holde energien oppe, når dagen kræver fuld fokus.

”At have egen økologisk køkkenhave giver en masse fordele og muligheder i forhold til at skabe grønne retter. Når råvarerne er lige uden for døren, åbner det op for at arbejde med fermentering, syltning, saltning og rygning. Serveringen bliver desuden portionsanrettet, så der er fokus på at minimere madspild – vi høster kun de råvarer, som vi skal bruge og det gøres med stor omtanke,” fortæller Dennis Kihlgast, der er kok på
Rungstedgaard.

Læs mere om Rungstedgaard her!

Picture of Ditte Rønne Veggerby

Ditte Rønne Veggerby

Marketingansvarlig

Flere nyheder

Loading...