Planner Days 2027 afholdes i Kolding 27.-28. april

Kolding bliver værtsby for Planner Days 2027 – den årlige branchebegivenhed, der samler mødeplanlæggere, venues og destinationer fra hele Danmark til to dage med netværk, forretning og faglig inspiration.

Valget af Kolding bygger på byens stærke position som møde- og oplevelsesdestination, hvor design, kultur, historie og moderne mødefaciliteter går hånd i hånd. Byen rummer en række markante venues og oplevelser, der giver optimale rammer for et arrangement som Planner Days.

“Kolding tilbyder en spændende kombination af kreative miljøer, stærke mødefaciliteter og gode spiseoplevelser. Det giver et helt unikt udgangspunkt for at skabe et Planner Days, der både inspirerer og skaber værdi for deltagerne,” siger Lea Bennedsen, projektleder ved Destination Trekantområdet.

Deltagerne vil blandt andet få mulighed for at opleve nogle af de steder, der har været med til at positionere Kolding som en af Danmarks førende design- og kulturbyer. Samtidig giver byens centrale placering og gode infrastruktur let adgang for deltagere fra hele landet.

For venuebranchen er Planner Days en mulighed for at møde kvalificerede mødeplanlæggere og beslutningstagere i et format, hvor relationer, forretning og destinationsoplevelser er i centrum.

Planner Days er et årligt brancheevent for professionelle mødeplanlæggere og beslutningstagere inden for møder, konferencer og events. Arrangementet kombinerer fagligt indhold, salgsmøder, netværk og oplevelser med fokus på at styrke relationer mellem købere og leverandører i den danske mødeindustri.

Planner Days 2027 afholdes d. 27.-28. april 2027.

Ansøg om en af de gratis pladser for mødeplanlæggere her

Tilmeld dig som venue-partner allerede nu

For yderligere information om partnerskab:
Lars Hajslund, lars@bebetter.academy, Tlf. 20766788

Picture of Ditte Rønne Veggerby

Ditte Rønne Veggerby

Marketingansvarlig

Flere nyheder

Loading...