Inspiration til ophold og aktiviteter i sommerferien

Sommerferien er den perfekte anledning til at opleve nogle af Danmarks smukkeste hoteller, slotte og konferencecentre. Flere af DKBS’ venues inviterer indenfor med sjove aktiviteter, gode madoplevelser og naturskønne omgivelser, hvor både store og små kan nyde sommeren.
Måske finder I samtidig inspiration til jeres næste møde, konference eller firmafest 😉
Oplevelser på Fyn

Oplev Faaborg29 på Fyn 

Faaborg29 er et nyt sommerinitiativ i hele uge 29 kl. 12.00-16.00, hvor Hotel Faaborg Fjord skaber sin egen fortolkning af den klassiske sommeruge. Her inviterer de til en stemningsfuld sommerfest med DJ, loungestemning og en uformel atmosfære, hvor arbejdet får lov at glide over i fællesskab og gode oplevelser. Gæster kan se frem til luksuriøse skaldyrsfade og fri rosé fra Maison Saint Aix, serveret i rammer der indbyder til at blive hængende lidt længere. Et event hvor virksomheder kan tage deres medarbejdere eller kunder til en sommerlig oplevelse.

Frokost banko:

På hotellets terrasse hver tirsdag, onsdag, torsdag, lørdag og søndag i uge 27, 28, 30, 31 og 32 kl. 12.00.

Her kan man vinde mange fede præmier! De gode gevinster er oplagte at tage med ud i Faaborg, hvor de kan bruges til at udforske området, nyde lokale oplevelser og gå på opdagelse i byens butikker.

Sanger på terrassen:

Amie Jones er en sangerinde der hver fredag i uge 27, 28, 30, 31 og 32 optræder på hotellets terrasse kl. 12.30 – 13.30.

Picnickurv:

Mulighed for bestilling af picnickurv fra restauranten og tage den med f.eks. til Svanninge bakker.

Faaborg Fjord har samlet de bedste anbefalinger til det der sker på hotellet samt i Faaborg her: https://www.hotelfaaborgfjord.dk/events/sommerprogram

Oplev sommerens magi på Kobæk Strand Hotel

Trænger I til at komme lidt væk og bare nyde sommeren?

Så tag et smut til Kobæk Strand på vest sjælland og nyd et hyggeligt sommerophold med god mad, afslapning og udsigt til vandet.

Det er den perfekte lille pause fra hverdagen

Læs mere her om opholdet: https://kobaek-strand.dk/sommerophold

Derfor skal dit næste golfophold gå til Fredericia

Du kender følelsen.

Banen er ny. Fairways skal læses. Greens skal forstås. Og vinden opfører sig ikke helt, som du forventede.

Det er præcis derfor, vi tager på golfophold.

Trinity Hotel og Konference tilbyder golfophold i sommeren 2026. Hvis du allerede har spillet vestkysten, testet de klassiske destinationer og er klar til noget nyt, er det værd at kigge mod Fredericia, når næste golfophold i Jylland skal planlægges.

Vælg mellem 2 overnatning med 3 baner eller en overnatning med 1 bane. Og vælger du at bo på Trinity, ligger du strategisk placeret mellem tre af områdets stærkeste baner: Fredericia Golf ClubGolfklubben Lillebælt og Birkemose Golf Klub. 

Book direkte her: Golfophold midt i Jylland | Book dit golfophold i dag

Kragerup Gods – sommer på godset

Kragerup Aktivitetspark – hver dag kl. 10-19

Tag familien med til en sommerdag fyldt med leg, grin og oplevelser under åben himmel i Kragerup Aktivitetspark på Vestsjælland. Her kan både børn og voksne slippe energien løs og skabe ferieminder sammen, med aktiviteter for alle fra 4 år.

Prøv Danmarks første klatrepark Go High, hvor I bevæger jer mellem trætoppene på sjove og udfordrende baner i forskellige højder. Her venter masser af sus i maven, når I suser gennem skoven på de lange svævebaner. Bagefter kan I fortsætte dagen med hop og leg i trampolinparken Go Bounce eller dyste mod hinanden på den naturskønne 18-hullers fodboldgolfbane.

Undervejs er der god tid til is, snacks eller en pause med mad under åben himmel fra parkens kiosk og foodtruck, hvor der blandt andet serveres frisklavede pizzaer. Kragerup Aktivitetspark holder åbent hver dag hele sommeren kl. 10-19, klar til en dag fuld af eventyr for hele familien. Besøg Kragerup Aktivitetspark i sommerferien.

Frokoståbent i Restaurant Blixen – hver dag i juli kl. 12-16

Sommeren har for alvor fundet vej til Kragerup Gods, og hele juli holder Restaurant Blixen åbent til frokost alle dage fra kl. 12-16

Sæt jer til rette på vores solrige terrasse med udsigt til parken, eller find plads i den hyggelige restaurant, hvor de historiske rammer sætter scenen for en rolig frokostoplevelse.

På menukortet finder I vores lækre smørrebrød, lavet med gode råvarer og smage, der passer perfekt til en sommerdag på godset.

Læs mere om menuen og book bord på: https://kragerup.dk/godset/restaurant-blixen/frokost/

City getaway på Horisont Hotel

Nyd et afslappende ophold tæt på Aarhus – Smilets By – omgivet af fredelige, grønne omgivelser. Her får du det bedste fra begge verdener: ro, natur og afslapning lige uden for døren, samtidig med at Aarhus’ hyggelige byliv, kultur og oplevelser er inden for kort afstand.

Det er den perfekte base for en weekendtur, ferie eller et lille pusterum fra hverdagen. Aarhus er kendt som “Smilets By” og forbindes med en imødekommende atmosfære og nærheden mellem byliv og natur.

Book dit ophold via mail: hotel@horisont-aarhus.dk og læs mere her på horisont-aarhus.dk

Udforsk Svens og overnat på Stranhotel Klinten

Strandhotel Klinten ligger i Rødvig på det sydlige Stevns. Lige uden for Rødvig rejser Stevns Klint sig og løber 22 km mod nord. Stavns Klint blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste i 2014 og er en af de relativt få UNESCO sites i Danmark.

Stevns Klint er på listen fordi det her er det bedste sted i verden at se og studere det lag i jorden som man kalder fiskeler. Fiskeleret er 66 millioner år gammelt og er det lag der opstod i perioden hvor dinosaurerne uddøde, og det var på Stevns man tog den prøve som efterfølgende beviste at det var et asteroide nedslag der var skyld i deres uddøen – vildt nok!

Man kan vandre ad Trampestien hele vejen langs Klinten. Se Højerup gl. kirke som i dag hænger på kanten af klinten og man kan besøge Koldkrigsmusset Stevnsfortet. Stevnsfortet var en af de vigtige østlige poster under den kolde krig og herfra overvågende man Østersøen.

Se mere her på Strandhotel Klinten

Vi håber, du har fået inspiration til ophold og aktiviteter i sommerferien hos vores venues fordelt rundt omkring i Danmark.

Med ønsket om en god sommer!

Har du brug for møde- og konferencelokaler, så kontakt os hos DKBS – vi sidder klar hele sommerferien til at hjælpe dig.

Picture of Ditte Rønne Veggerby

Ditte Rønne Veggerby

Marketingansvarlig

Flere nyheder

Loading...