Tæt ved Nyborg og Storebælt, ligger Holckenhavn Slot omgivet af skov, park og vand. Her får I en eksklusiv og rolig ramme, hvor historiske omgivelser møder moderne konferencefaciliteter og personlig service i særklasse.
Unikke rammer til møder og konferencer
Holckenhavn er et familieejet boutiquehotel med fokus på nærvær, æstetik og skræddersyede oplevelser. Hvert møde tilpasses jeres behov – fra mindre ledermøder til større konferencer og company days.
På slottet forenes flere hundrede års historie med nutidens krav til professionelle mødefaciliteter og topmoderne AV-udstyr. De stilfulde mødelokaler rummer op til 160 deltagere. Lokalerne har masser af dagslys og udsigt til slotshaven, hvilket skaber de optimale rammer for fokus og fordybelse til dit møde.
Kombiner dit arrangement med aktiviteter f.ek.s bueskydning eller fægtning, Murder Mystery eller en walk & talk i parken i de smukke omgivelser. Er I mere til de kulinariske oplevelser, kan I samles om vin- og ølsmagning, pandekager over bål eller et cocktailkursus.
Gastronomi med lokale råvarer
Og netop den kulinariske del betyder meget hos Holckenhavn Slot. Køkkenet er en central del af oplevelsen. Deres kokke arbejder med sæsonens lokale råvarer og et ærligt, smagfuldt udtryk med inspiration fra det franske køkken.
Som Green Key-certificeret virksomhed arbejder de systematisk med miljøvenlige initiativer. Slottet arbejder målrettet på at reducere deres samlede klimaaftryk på tværs af alle aktiviteter, og de har en ambition om at blive CO2-neutrale – allerede i 2021 optog deres egne skove næsten hele deres samlede udledning.
Efter en produktiv dag, kan I vælge at overnatte i et af deres velindrettede værelser med fokus på komfort. Tænk ikke over transporten hjem, men nyd de smukke omgivelser og stå op til lækker morgenmad dagen efter. Hvis I nu alligevel ønsker at tage hjem samme dag, så er slottet beliggende i Nyborg på Fyn, kun 1 time og 15 minutters kørsel fra København. Der går direkte tog fra Kastrup til Nyborg Station. Det tager 5 minutter i taxa fra Nyborg Station til Holckenhavn Slot.
Læs mere om Holckenhavn Slot her på DKBS!
Kontakt os for personlig vejledning og booking af dit næste event!





