Alt under ét tag – derfor vælger virksomheder Odense Congress Center

Michael Grønbæk, Head of Sales hos OCC, arbejder med udvikling og afvikling af møder, konferencer og events i stor skala. Ifølge ham er ambitionen klar: Rammerne skal understøtte formålet – og gøre det nemmere for arrangøren at fokusere på indholdet frem for praktikken.

Hos OCC er alt samlet under ét tag. Virksomheder får adgang til moderne konferencefaciliteter, store sale og fleksible mødelokaler kombineret med hotel, forplejning og teknik i én samlet løsning. Det betyder, at deltagerne kan bevæge sig nemt mellem møder, pauser, networking og overnatning uden transport eller unødvendig ventetid. Samtidig reducerer det behovet for koordinering mellem flere leverandører, hvilket giver større overblik og mindre kompleksitet for arrangøren.

”I en tid hvor møder, konferencer og events skal kunne mere end at samle mennesker i et rum, handler valget af venue om langt mere end kvadratmeter og teknik. Det handler om flow, ro, overblik, fleksibilitet og et samarbejde, der fjerner kompleksitet fra arrangøren. Det er præcis her, OCC har sin styrke. Fra ankomst til afrejse: Én samlet oplevelse – ikke en logistikopgave,” fortæller Michael.

Den samlede løsning er en af de ting, kunderne sætter størst pris på. Med 304 hotelværelser (551 i 2027) i direkte forbindelse til venue bliver oplevelsen både mere effektiv og mere behagelig for deltagerne. Samtidig styrker det de sociale relationer og gør det lettere at samle folk omkring både faglige og uformelle aktiviteter. Når møder, overnatning og forplejning er samlet ét sted, bliver det også lettere at fastholde deltagernes engagement gennem hele arrangementet.

Fleksibiliteten er også en vigtig styrke. OCC kan rumme alt fra små møder til store internationale konferencer med flere tusinde deltagere. De samme rammer kan skaleres og transformeres markant afhængigt af format, hvad enten der er fokus på workshops, plenumsessioner, udstillinger eller hybride mødeformer. Det giver virksomheder mulighed for at samle forskellige møde- og eventformater hos én samarbejdspartner frem for at skulle finde nye løsninger fra gang til gang.

Bag kulisserne er teknik, logistik og forplejning nøje koordineret. Kunderne møder erfarne projektledere, der ikke kun fungerer som kontaktpersoner, men som sparringspartnere. Michael forklarer:

”Kunderne møder erfarne projektledere, der er vant til at tænke i deltagerrejsen, kapacitetsflow, pauselogistik, sceneskift og energiniveau i løbet af en dag. Det betyder, at dialogen hurtigt bevæger sig fra ‘hvad koster lokalet?’ til ‘hvordan får vi programmet til at fungere bedst i praksis?”

Netop den rådgivende tilgang er noget, mange virksomheder efterspørger. Det handler ikke kun om at booke et lokale, men om at skabe de bedst mulige rammer for videndeling, relationer og beslutninger.

Placeringen midt i Danmark gør samtidig venue attraktivt for både nationale og internationale virksomheder. Med nem adgang til motorvej, togforbindelser og en times tid til både København og Billund er det enkelt at samle deltagere fra hele landet og udlandet. Den centrale placering gør det muligt at reducere transporttid og gøre deltagelsen mere enkel for gæster, der kommer langvejs fra.

Ifølge Michael Grønbæk er det netop helheden, der gør forskellen. Når rammer, samarbejde og logistik fungerer problemfrit, frigiver det energi hos både arrangører og deltagere. Når deltagerflow, teknik, forplejning og afvikling spiller sammen, får arrangøren mere tid til det vigtigste: indholdet og relationerne. Det skaber bedre oplevelser og er ofte grunden til, at virksomheder vender tilbage igen og igen.

Læs mere om lokaler og mødefaciliteter hos OCC her på DKBS!

Picture of Ditte Rønne Veggerby

Ditte Rønne Veggerby

Marketingansvarlig

Flere nyheder

Loading...