25 år ved vandet – Copenhagen Marriott Hotel investerer i fremtidens gæsteoplevelser

Copenhagen Marriott Hotel markerer 25 år ved Københavns havnefront med fortsatte investeringer i hotellets udvikling. Til november går anden fase af en omfattende renovering i gang – et nyt kapitel i hotellets historie og en investering i de næste 25 år. 

Da Copenhagen Marriott Hotel åbnede dørene i 2001, var Kalvebod Brygge et område i forandring. Havnen var endnu ikke blevet det levende byrum med caféer, havnebad, kajakker og rekreative områder, som i dag er en naturlig del af København.

Den unikke beliggenhed ved havnefronten har gennem 25 år været en del af hotellets identitet. I takt med, at Københavns havn har udviklet sig til et af byens mest attraktive områder, har hotellet udviklet sig sammen med byen.

“Vi har haft fornøjelsen af at følge Københavns udvikling gennem de seneste 25 år. Byen har ændret sig markant, og det samme har vores gæster. Derfor har vi løbende udviklet hotellet, og jubilæet er en oplagt anledning til også at se fremad.”

– Jesper Olesen, General Manager, Copenhagen Marriott Hotel

Fra businesshotel til destination

I dag er Copenhagen Marriott Hotel Danmarks største femstjernede hotel med 406 værelser og 15 møde- og eventlokaler med plads til op til 520 deltagere. Hotellet er et populært valg for internationale forretningsrejsende, mødearrangører og feriegæster fra hele verden.

De senere år har hotellet samtidig åbnet sig mere mod byen. Restaurant Copenhagen Pier, den store terrasse ved havnefronten og aktiviteter som weekendbrunch, DJ-arrangementer, yoga, vinterbadning og andre sæsonevents har gjort hotellet til et naturligt mødested for både københavnere og internationale gæster.

Udviklingen afspejler også en bredere udvikling i hotelbranchen. Hvor hoteller tidligere primært blev valgt som et sted at overnatte, forventer gæster i dag en samlet oplevelse med gastronomi, aktiviteter og lokal forankring. Copenhagen Marriott Hotel har udviklet sig i samme retning og kombinerer i dag overnatning, møder, restaurantoplevelser og aktiviteter ved havnefronten.

Investering i de næste 25 år

25-års jubilæet markerer ikke kun en milepæl, men også begyndelsen på hotellets næste kapitel.

Til november påbegyndes anden fase af en omfattende modernisering, som skal fremtidssikre Copenhagen Marriott Hotel og at hotellet også i de kommende år lever op til de forventninger, nutidens gæster har til et moderne femstjernet hotel.

Renoveringen, der bliver den hidtil største, siden hotellets åbning i 2001, bygger videre på første etape. Her blev lobby, restaurant, bar, terrasse samt Executive-etagerne moderniseret.

Anden etape omfatter moderniseringen af omkring 280 værelser og fuldender dermed renoveringen af samtlige hotellets 406 værelser. Arbejdet udføres etagevis for at minimere påvirkningen af gæster og den daglige drift, og projektet forventes afsluttet ved udgangen af 2028.

“Et hotel bliver aldrig færdigt. Gæsternes forventninger udvikler sig hele tiden, og derfor skal vi også udvikle os. Med renoveringen investerer vi ikke kun i bygningen, men i de oplevelser, vi ønsker at skabe for vores gæster – både i dag og de næste 25 år.”

– Jesper Olesen, General Manager, Copenhagen Marriott Hotel

Med anden fase af renoveringen fortsætter Copenhagen Marriott Hotel den udvikling, der begyndte for 25 år siden. Ambitionen er den samme som ved åbningen i 2001: at være blandt Københavns førende internationale hoteller – nu med endnu stærkere rammer for både internationale gæster, møder, events og lokale oplevelser ved havnefronten.

Læs mere om Copenhagen Marriott her hos DKBS og book dit næste møde!

FAKTA om Copenhagen Marriott

 

Åbningsår 2001
Brand Marriott Hotels
Franchise Marriott International
Operatør Bellagroup
Værelser 406
Stjerner ★★★★★
Møde- og eventlokaler 15
Maks. kapacitet Op til 520 deltagere I et lokale
Restaurant Copenhagen Pier
Største gæstenationaliteter USA, Tyskland, Storbritannien
Picture of Ditte Rønne Veggerby

Ditte Rønne Veggerby

Marketingansvarlig

Flere nyheder

Loading...