På Marienlyst Strandhotel har vi netop åbnet dørene til Danmarks nyeste hotspot – en eksklusiv pool, hvor sydlandsk stemning og luksus mødes. Her er det let at forestille sig, at du befinder dig i Saint-Tropez, mens solen varmer dit ansigt, og isterningerne klirrer i glasset til bløde loungerytmer. Og selvom stemningen oser af sydens feriecharme, er du kun en kort køretur fra København.
Med poolen har Marienlyst Strandhotel skabt en oplevelse, hvor hver eneste detalje er nøje udvalgt til at bringe sydens stemning til Danmark.
Efter en lang dag er vores nye pool område det ideelle sted at lade op og nyde en velfortjent pause. Her kan I træde ud af konferencerummet og komme ned i gear i de smukke omgivelser. Det er det perfekte sted at slippe arbejdsdagens travlhed for en stund og genoplade både krop og sind. Uanset om I ønsker at tage en dukkert i den 35 grader varme pool, slappe af i de komfortable daybeds eller tage en drink i poolbaren, giver området den ideelle ramme for en uformel snak eller et stille øjeblik med kollegaerne. Det er den perfekte balance mellem arbejde og velvære.