Hos Severin tror vi på, at små valg gør en stor forskel. Derfor er vi glade for at have et menneske som Fie ansat i vores hus. Fie er vaskeægte ildsjæl, der har gjort bæredygtig blomsterdyrkning til sit håndværk og sin holdning.
Hendes rejse begyndte med et enkelt nytårsforsæt: hun ikke længere ville købe importerede blomster. Det lille oprør blev startskuddet til hendes blomsterproduktion, dyrket efter regenerative og permakulturelle principper, hvor jorden behandles med respekt, og hver blomst fortæller historien om naturens egen rytme.
I dag dyrker Fie danske sæsonblomster på sin mark ved Vejle. Hun arbejder uden sprøjtemidler, uden tunge maskiner og med en dyb forståelse for, at naturens kvalitet ikke kan fremskyndes. Hver buket rummer friskhed, nærvær og spor af det liv, blomsten har levet i det fri.
En fælles ambitioner og udvikling
Da Fie kom til Severin, blev hendes høje ambitioner hurtigt en naturlig del af vores egen udvikling. Ligesom Fie, er vi på en rejse mod at træffe mere bevidste valg – hver dag. Sammen arbejder vi på at skabe udeområder, der emmer af liv og biodiversitet, og indendørs blomsterdekorationer, der følger årets gang.
Derfor vil du som gæst opleve, at blomsterne skifter med sæsonerne. At der om vinteren måske står smukke tørrede buketter fra sommerens høst i stedet for friske blomster. At dekorationer til arrangementer og fester bliver skabt med omtanke, hvor vi altid præsenterer mulige alternativer før importerede løsninger.
Alt handler om bevidsthed og valg. Ikke om løftede pegefingre.
Vildt, grønt, ude og inde
Sammen har vi løftet Severins udearealer med blandt andet kvashegn, så vild beplantning og områder med hjem til insekter og smådyr kan komme til sin ret. Når Fie formidler sin viden om naturens forandringer, kan alle forstå, hvorfor vi lader nogle områder gro, og hvordan vi skaber balance mellem æstetik og biodiversitet.
Indenfor står hendes sæsonbestemte blomster og naturpynt som en del af Severins udsmykning. Hver dekoration er skabt med omtanke, så vidt muligt med danske materialer, uden plastikglimmer og med så meget genbrug som muligt.
Det er en rejse
Vi er ikke perfekte. Hverken Fie eller nogen andre her på Severin. Men vi er nysgerrige, og vi er dedikerede. Vi justerer, udvikler og lærer hele tiden, og vi vil gerne inspirere vores gæster til at gøre det samme.
Vi synes, det giver mening at skabe et sted, hvor naturen får lov at fylde i både buketter, landskabet og i bevidstheden.
Vi håber, at alle vores gæster vil lægge mærke til de smukke dekorationer og få inspiration til, hvordan de kan få endnu mere bæredygtighed ind i deres egne blomsterdekorationer derhjemme.
Læs mere om Severin her! Indhent tilbud allerede i dag hos DKBS her!

