Vilde blomster og halveret affald: Pharmakon Konferencecenter går forrest

Det er fantastisk, når nogen udefra kommer med friske øjne og et nyt perspektiv. For selv når man arbejder målrettet med bæredygtighed, kan andre vinkler være med til at finde nye muligheder og løsninger.

Sådan oplevede Pharmakon Konferencecenter det, da de deltog i forskningsprojektet Bæredygtig Bundlinje 2.0, hvor studerende fra miljøteknologuddannelsen på Cphbusiness kiggede nærmere på husets dagligdag og affaldsstrømme.

Hos Cphbusiness er det netop målet, at forskningen skal kunne bruges i praksis med det samme. Det fortæller forsknings- og innovationschef Katja Wæver Jørgensen:

“Samspillet mellem vores studerende, vores undervisere og virksomhederne er en stærk kombination, og vi lægger en stor indsats i at formidle vores forskning på en tilgængelig og omsættelig måde, så erhvervslivet kan bruge forskningen med det samme”.

Resultaterne?
Et biodiversitetsbed på hele 900 kvadratmeter, en biodiversitetsplan, og en halvering af restaffaldet fra 52 til 26 ton. Alt sammen tiltag, der både gør godt for miljøet og bundlinjen.

Pharmakon Konferencecenter har også valgt at blive Svanemærket, og de konkrete input fra forskningsprojektet har gjort det nemmere at lave ændringer, der gavner bundlinjen og passer på samfundets ressourcer.

“Vi var godt med i forvejen, men nu oplever vi, at vi har fået et fortrin”, siger Annemette Noer.

Picture of Ditte Rønne Veggerby

Ditte Rønne Veggerby

Marketingansvarlig

Flere nyheder

Loading...