Charlottehaven på Østerbro i København har ansat Kenneth Pedersen som ny direktør. Han tiltræder stillingen i løbet af juni og kommer fra en tilsvarende rolle som hoteldirektør hos Comfort Hotel Malmö under Strawberry-koncernen.
Pressemeddelelse
Charlottehaven består af 81 eksklusive hotellejligheder, konferencefaciliteter med kapacitet til flere hundrede deltagere, en stor luksuriøs Health Club samt café og selskabsfaciliteter – alt samlet under ét tag i hjertet af Østerbro.
Kenneth Pedersen overtager ledelsen efter John Ankjær fra TN Hospitality Advisors, som har varetaget en interim direktørrolle.
Kenneth Pedersen udtaler: ”Jeg glæder mig til igen at arbejde i København og ser frem til at videreudvikle Charlottehavens stærke markedsposition – særligt inden for long-stay og hotellejlighedssegmentet. Samtidig rummer husets unikke rammer et stort potentiale for møder og events, som jeg har mange års erfaring med.”
Bestyrelsesformand, David Meyer tilføjer: ”Med Kenneths solide baggrund og mangeårige erfaring fra hotel- og restaurationsbranchen – særligt inden for ledelse og det kommercielle felt – står Charlottehaven stærkt rustet til fremtiden. Vi glæder os meget til at få ham med ombord.”
Om Kenneth Pedersen
· Født i 1973
· Bosat i Malmø med sin kone og to døtre
· Faglært tjener på Hotel d’Angleterre i 1996
· Har haft ledende stillinger i Scandic, First Hotels, Hilton og Strawberry
Udvalgte ledende stillinger hos:
· 2022–2025: Comfort Hotel Malmö
· 2018–2022: First Hotel Kong Frederik
· 2018: Scandic Kødbyen
· 2017–2018: Scandic Sluseholmen og Scandic Sydhavnen
· 2016–2017: First Hotel Copenhagen
Om Charlottehaven:
Charlottehaven er en eksklusiv destination på Østerbro i København, kendt for sin unikke kombination af hotellejligheder og hotelsuiter, konference- og selskabsfaciliteter samt fitnesscenter. Med fokus på æstetik, komfort og personlig service er Charlottehaven stedet for dem, der søger en unik oplevelse og et hjem væk fra hjemmet i hjertet af Østerbro.
Læs mere om Charlottehaven og book her
Kontakt: Kenneth Pedersen, direktør: tlf. +46 72468 5050 David Meyer, bestyrelsesformand: tlf. 21274640

