Henvisninger er Danske Konferencecentres vigtigste DNA
Foreningen Danske Konferencecentre opstod i sin tid, fordi nogle af vores partnere satte sig sammen med et fælles ønske om at finde en måde at holde på kunder, de ikke selv havde plads til, i stedet for at miste dem til konkurrerende hotelkæder. De lavede derfor en aftale om, at alle kunder, de ikke selv havde plads til, skulle smides i en pulje til de andre i foreningen. Således ville alle både yde og nyde godt af samarbejdet.
Når I henviser kunder til os, tager vi straks kontakt og hjælper med at finde et godt alternativ til jeres fine sted. Det betyder, at de får en oplevelse af at blive taget hånd om og sparer en masse tid, fordi de ikke selv behøver at google, søge, sende mails, forklare, hitte rede i svært sammenlignelige tilbud, tale med en masse sælgere osv. osv. De kan bare passe deres andre arbejdsopgaver, mens vi gratis og uforpligtende klarer opgaven med at finde nogle gode alternativer til dem. Det husker kunderne jer for. Og de vender tilbage til jer næste gang de gerne vil opleve god og kompetent kundeservice. Og loyale kunder er jo guld værd!
Se HER hvordan du nemmest henviser.
Vi på Danske Konferencecentres bookingkontor er samlingspunktet for alle disse henvisninger. Det er meget vigtigt, at I sender henvisningen straks og gør kunden opmærksom på, at de altid kan regne med Danske Konferencecentre, så de ikke kontakter vores fælles konkurrenter, mens vi arbejder.
Vi kontakter normalt din kunde pr. telefon inden for 10-15 min. for at afdække behov og skabe tryghed om, at der nu tages hånd om opgaven. Typisk vil kunden modtage alternative tilbud fra os allerede i løbet af et par timer. På den måde får kunden en positiv oplevelse både af Jer, som yder en virkelig god service ved at tilbyde dem hjælp til at finde et andet sted, og af Danske Konferencecentre – og vi undgår i fællesskab, at kunden selv finder et andet sted udenfor ”familien”.