Når I får en forespørgsel, som I ikke selv har plads til, skal I ifølge vores samarbejdsaftale altid spørge kunden, om de ønsker at blive henvist til Danske Konferencentre. Når I har fået kundens accept, kan I henvise på flere måder:
Hvis det skal gå ekstra hurtigt, kan du også bare ringe, eller sende en helt kort mail: “Ring til Hanne fra XXX på dette nummer XXXX XXXX – hun skal bruge noget 25.maj til 30 pax.” Det gælder selvfølgelig også som en henvisning.
OBS! Det er naturligvis vigtigt, at I kort fortæller kunden om vores bookingservice og fordelene ved, at de ikke behøver bruge tid på selv at ringe til adskillige steder (deriblandt konkurrenterne udenfor foreningen…) men blot kan gå videre med deres andre arbejdsopgaver og regne med, at vi hurtigt og gratis finder et egnet alternativ.
Vi vil gerne hjælpe ALLE jeres kunder videre – store som små! Det gælder både møder, messer, udstillinger, jobsamtaler, konferencer, kurser, seminarer, kongresser, frokostmøder, firmafester, julefrokoster, sommerfester og alt andet businessrelateret. Vi håndterer pt. ikke private forespørgsler som konfirmationer, fødselsdage, bryllupper m.m. men koncentrerer os om, hvad vi er bedst til – nemlig B2B!
Konferencecentrene
DKBS
Kontakt os
Få tilsendt tilbud fra stederne på din ønskeliste.
Gratis, uforpligtende og inden for kort tid.