DKBS Innovationslegat anerkender virksomheder, der omsætter gode idéer til konkrete løsninger. Løsninger, der gør hverdagen lettere, skaber bedre oplevelser og bidrager til udviklingen i mødebranchen.
Fælles for årets finalister er ønsket om at skabe værdi for mennesker og organisationer gennem innovation, ansvarlighed og nytænkning.
Den faglige komité har nu udvalgt årets tre finalister, og nu er det op til DKBS’ kunder at være med til at afgøre, hvordan legatpuljen på 75.000 kr. skal fordeles.
Se præsentationsvideoerne nedenfor, og afgiv din stemme til den løsning, du mener skaber størst værdi for mødebranchen.
Fordelingen af legatmidlerne offentliggøres her på siden og ved DKBS Awards Dinner i april 2027.