Sørup Herregaard har indgået et strategisk samarbejde med PlusKort, fagbevægelsens fordelsprogram, som giver mere end 1,1 millioner medlemmer adgang til særlige rabatter på udvalgte ophold og events. Samarbejdet markerer et vigtigt skridt i herregårdens fortsatte udvikling og styrker dens position som en ansvarlig og attraktiv samarbejdspartner i oplevelsesbranchen.
Sørup Herregaard er en del af overenskomsten mellem Dansk Erhverv og 3F og lægger stor vægt på ordentlige forhold og vilkår for medarbejderne. Det er et centralt element i virksomhedens værdigrundlag og en vigtig årsag til, at samarbejdet med PlusKort er et naturligt match.
”Vi ønsker at drive en virksomhed, hvor både gæster og medarbejdere trives,” siger Christopher, direktør for Sørup Herregaard. ”Derfor er det vigtigt for os at være en del af en overenskomst, der sikrer ordentlige forhold. Samarbejdet med PlusKort bygger på de samme værdier om ansvarlighed og fællesskab.”
Aftalen giver PlusKort-medlemmer 15% rabat på udvalgte ophold samt særlige tilbud på koncertophold – herunder dinnerkoncerter med bl.a. August Høyen og Lis Sørensen. Samarbejdet forventes at styrke både herregårdens forretning og dens relationer til fagbevægelsens medlemmer.
Faktaboks – Ansvarlighed & samarbejde
- Overenskomst: Dansk Erhverv / 3F
- Fokus: Ordentlige forhold, trygge rammer og gode arbejdsvilkår
- Samarbejdspartner: PlusKort – 1,1 mio. medlemmer
- Fordele: 15% rabat på ophold, op til 25% på koncertophold
- Strategisk mål: Styrket position i oplevelsesbranchen
- Lancering 1. Marts 2026 på pluskort.dk
Læs mere om Sørup Herregård og deres mødefaciliteter her hos DKBS



