Et godt møde handler ikke kun om agendaer og korte pauser. Det handler også om overraskelser og fælles oplevelser, der bliver hængende længe efter mødet er slut. I Zoologisk Have København kan mødedagen nemt kombineres med aktiviteter, der giver deltagerne et tiltrængt afbræk – og en oplevelse, de sent glemmer.
Når mødelokaler bookes i ZOO, har du mulighed for at kombinere det med break-out sessions, rundvisning eller få besøg af et krybdyr i mødelokalet.
Start dagen med en oplevelse før byen vågner
En af de mest eksklusive oplevelser i ZOO er en morgenrundvisning, før Haven åbner for offentligheden. Her får mødedeltagerne mulighed for at opleve ZOO i de tidlige timer med morgenfriske dyr og dagens førstefodring. Følg med en af ZOOs dygtige Zooguider rundt på deres morgenrunde og opdag sider af Haven som I ikke kendte til.
Efter rundvisningen kan dagen fortsætte direkte i mødelokalet – med frisk energi og nye fælles oplevelser at tale om.
Når mødet får uventet besøg
Vil I virkelig overraske jeres deltagere, kan et møde kombineres med besøg af et krybdyr i mødelokalet. Det er en aktivitet, der bryder alle forventninger og skaber både grin og nysgerrighed. For mange mennesker er slanger og øgler ukendte skabninger, der bliver forbundet med frygt, men dette kan I ændre med et besøg i jeres pause. Zooguiden vil afmystificere og dele fascinerende fortællinger om dyrene.
Aktiv pause i grønne omgivelse
Efter frokost kan mødedagen få nyt liv med en dyrequiz eller en teambuilding rundt i Haven. Her bevæger deltagerne sig ud i Haven blandt dyrene, samarbejder i mindre grupper og bliver udfordret på både viden og kreativitet. Det er en oplagt måde at kombinere fagligt indhold med bevægelse, frisk luft og fælles oplevelser – og samtidig styrke relationerne mellem deltagerne.
Find ud af hvor meget I kan spejle jer i dyrenes måde at kommunikere på, når I sammen med en Zooguide går på opdagelse i dyrenes verden.
Fleksible breakout-sessions og rundvisninger
Zoologisk Have København tilbyder forskellige breakout-sessions- og rundvisninger, som nemt kan tilpasses dagens program og gruppens størrelse. Aktiviteterne kan bruges som korte pauser, teambuilding-elementer eller som en integreret del af mødedagens indhold – prøv for eksempel den store dyrequiz.
Læs mere om Zoologisk Have Købehavn her på DKBS! Og kontakt os allerede i dag for sparring og booking her.








