Skanderborg Park: Se visualisering af ny konference- og festsal

I et halvt år har Skanderborg Park været i fuld gang med at udvide deres rammer – og nu begynder det virkelig at tage form!

Ny konference- og festsal

Vi er nu halvvejs med opførelsen af vores nye konference- og festsal, som står klar i foråret 2026. Den nye konference- og festsal bliver et lyst og indbydende samlingspunkt med plads til op til 250 gæster. Her får I højt til loftet, store vinduespartier, udsigt til sø og direkte adgang til parken – perfekte rammer til både større møder og konferencer samt private fester.

Salen kan allerede nu bookes til arrangementer fra foråret 2026.

Nyt bar- og loungeområde

Sideløbende med byggeriet af salen er vi nu gået i gang med at etablere et nyt bar- og loungeområde i forlængelse af den nye sal. Her kan gæster nyde en drink, en kop kaffe eller bare slappe af i rolige omgivelser. Indretningen bliver en kombination af høje borde og bløde møbler – perfekt til både samtale og afslapning.

Udvidelse med flere hotelværelser

Når den nye konference- og festsal står klar, fortsætter vi udvidelsen med 37 nye hotelværelser, så vi fremover råder over i alt 107 værelser. De nye værelser etableres i Finanssektorens Uddannelsescenters (FU) nuværende kontorlokaler, som ligger i direkte forlængelse af Skanderborg Park. FU opfører et nyt udviklingshus med moderne kontorfaciliteter – også beliggende i parken.

Er du nysgerrig efter at se, hvordan det hele kommer til at se ud? Se visualiseringerne herunder!

Vi glæder os til at byde dig velkommen i de nye rammer fra marts 2026! Læs mere om Skanderborg Park her!

Picture of Ditte Rønne Veggerby

Ditte Rønne Veggerby

Marketingansvarlig

Flere nyheder

Loading...