Hotel Koldingfjords mødegæster kan igen nyde fjorden helt tæt på med renoveringen af den ikoniske badebro. Badebroen giver den perfekte ramme til at nyde en velkomstdrink på vandet inden middagen eller starte dagen med morgenmad og pauseforplejning under åben himmel.
Siden 1. august har arbejdet stået på med udskiftning af den gamle trækonstruktion. Broen stod færdig den 29. august, og nu kan hotellets gæster igen gå en tur helt ud i fjorden, mærke vinden i ansigtet og lade blikket glide ud over vandet – eller starte dagen med en forfriskende morgendukkert direkte fra broen.
Badebroen er bygget i azobé-træ – et tungt, stærkt tropisk træ, der næsten ikke lader sig påvirke af vand, råd eller skadedyr. Netop derfor bruges det ofte til broer og havneanlæg, hvor naturens kræfter stiller store krav til materialerne.
Hotellets møde- og konferencedeltagere har også glæde af den nye bro, når de deltager i de mange teambuildingaktiviteter på fjorden. Det kan være en tur i høj hastighed i RIB-både eller sjove paddleboard-udfordringer arrangeret af vores gode samarbejdspartnere.
Renoveringen er en del af hotellets løbende vedligeholdelse og sikrer, at både gæster og mødedeltagere kan nyde broen og fjorden i mange år fremover.
Læs mere om aktiviteterne på fjorden her – og om Hotel Koldingfjord her.
Du kan også indhente et tilbud på dit næste arrangement her!



