...

DINE VALGTE STEDER Få tilbud

Få tilsendt tilbud fra stederne på din ønskeliste.
Gratis, uforpligtende og inden for kort tid. Fravælg alle

     

     

    Besøg af Danske Konferencecentre

     

     

    Vi sætter en ære i at kende alle vores partnere indgående. Derfor bestræber vi os på at besøge alle nye partnere hurtigst muligt og alle guld- og sølvpartnere mindst én gang om året. Således kan vi få nye partnere godt i gang med samarbejdet og holde os ajour på nye tiltag og ændringer hos eksisterende partnere.

     

    Vi skelner mellem 3 slags besøg:

     

    Ny partner hos Danske Konferencecentre
    Vi besøger alle nye sølv- & guldpartnere hurtigst muligt efter indmeldelse. Vi hjælper jer med at komme godt i gang og får talt procedurer, fordele og forventninger igennem. Dette besøg kan forventes at vare ca. 1,5 time, og indeholder:

    – En kort rundvisning hvor vi ser et par lokaler og 1 standardværelse
    – Et møde med så mange som muligt af de medarbejdere, som sidder med forespørgsler fra eller kontakt til os.

    Statusmøde hos eksisterende partner
    Hvis I eller vi synes, at der er behov for et statusmøde, hvor vi vender samarbejdet, taler om optimering og sparrer om nye tiltag eller muligheder, kommer vi altid gerne på besøg. Kontakt gerne Helle (tlf. 45 94 24 49 eller helle@dkbs.dk

     

    Besøg fra bookingafdelingen
    For at vores salgsteam kan vejlede kunderne bedst muligt, vil alle sølv- og guldpartnere løbende få besøg fra vores bookingafdeling. Vi bestræber os på at besøge jer mindst én gang om året for at holde os opdaterede på nye tiltag og ændringer hos jer. Vores viden om de enkelte steder bruges meget aktivt i vores dialog med kunderne, som sætter stor pris på, at vi er velinformerede om jeres hotel/mødested og flittigt deler ud af vores erfaringer. Hvis I laver en større ændring hos jer, er det derfor vigtigt, at I husker at informere os, så vi kan komme forbi og få opdateret vores viden om jer. Et besøg fra bookingafdelingen kan forventes at vare ca. 1 time og indeholder:

    – En kort rundvisning og overblik over lokaler og standardværelser
    – En snak om hvem I er, og hvad der gør jer specielle
    – En snak om samarbejdet

     

     

    Vi glæder os til at se jer!