Sonnerupgaard Gods – alt på ét sted, midt på Sjælland og langt fra hverdagens rammer.
Her får du unikke, historiske lokaler, fuld forplejning, overnatning og 220 hektar natur at boltre sig på – ideelt til skræddersyede firmaarrangementer, møder, kurser og konferencer. Nyd stilheden i det nye wellness område med udsigt over natur badesøen.
Skab resultater, minder for livet og fællesskab i inspirerende omgivelser, hvor der er plads til store tanker, in-house teambuilding, aktiviteter og fordybelse. Tal med vores certificerede Meetovator-koordinatorer, der sikrer det maksimale udbytte af jeres dag og tilrettelæg sammen jeres mødedag med jeres indhold.
Få alt på ét sted hos os - både det faglige, det sociale, det sjove og det udfordrende.
Mere end et mødelokale:
En helhedsoplevelse i historiske rammer fra 15 til 500 deltagere, i rolige omgivelser i øjenhøjde, midt i Nationalpark Skjoldungernes Land - her kan du få skuldrene ned og ro i maven.
Vi ses på Sonnerupgaard Gods!
Alt til uforglemmelige aktiviteter, i de smukkeste omgivelser med fantastiske faciliteter
Teamet på Godset
Hos Sonnerupgaard Gods møder du en passioneret og autentisk flok mennesker, der elsker stedet og skaber trygge rammer – både for gæster og hinanden.
Forlæng jeres ophold med overnatning på Godset i landlig idyl.
Vi har plads til hele 159 overnattende gæster på 80 værelser, i forskellige kategorier.
Godsets gamle stald med kampesten og træværk er nu indrettet med lækre suiter og enkeltværelser med eget bad og toilet. Hver suite bærer navnet på en hest, som minder os om godsets storhedstid som landbrug.
Nyd udsigten over gården fra vores enkeltværelser med eget bad og toilet på Høloftet, eller find dig til rette på førstesalen i et af de unikke historiske bygninger: Hovedbygningen, Hestestalden og Kavalérfløjen.
Værelserne renoveres løbende til modern komfort med stor respekt for bevaringen af de historiske elementer. Vores samarbejde med Chic Antique har sørget for en hyggelig landlig atmosfære i hvert rum.
Andre faciliteter:
Gratis wifi
Adgang til lille el-kedel
Skrivebord på de fleste værelser
Tv på de fleste værelser
Gratis parkering
2 elbil-ladestandere
Adgang til parken, skov, gårdmiljø eller have
Her er ingen sure naboer – du bestemmer selv sengetiden.
Enkeltværelser
Suiter
Dobbeltværelser
Indkvartering
Handicapværelser
Sonnerupgaard Gods kombinerer historisk charme med fleksible rammer – vi kan rumme alt fra mindre møder og workshops til store konferencer, firmafester og kursusarrangementer.
Vores næsten 700-års historie afspejles i de nænsomt renoverede mødelokaler, hvor træbjælker, kampesten og staldvinduer – og hestenes navneskilte – tegner et billede af den originale atmosfære fra godsets storhedstid som landbrug.
Alle lokaler er forsynet med det nyeste AV-udstyr, smartskærm eller projektor samt lynhurtigt internet, som vi gerne hjælper jer i gang med ved ankomst.
Vores 6 mødelokaler kan opdeles og indrettes efter behov.
I den store 1877-Lade kan vi byde plads til max. 500 personer i stolerækker i plenum. Her er vi tæt på natur, skov, den gamle voldgrav og her er højt til loftet.
Hestestalden kan med sine store staldvinduer, smukke træbjælker, indrammede gårdmiljø og store foyer rumme op til 100 gæster i plenum. Kampestenene danner en unik ramme, og her er der god mulighed for opdeling i grupper, da der også er et unikt ‘New Yorker’ grupperum. Et konferencelokale med et tvist.
Hovedbygningen,den tidligere godsejerbolig – er i dag et fleksibelt mødehus med plads til op til 50 gæster i biografopstilling. Her er rammerne ideelle til workshops, strategimøder og undervisning: saml jer i den hyggelige pejsestue, tag en kaffepause i det storslåede ankomstværelse eller find fordybelsen i det gamle herreværelse. Fra Hovedbygningen er der direkte adgang til parken, en privat terrasse og en lys havestue med sildebensgulv – perfekte rammer for både det faglige og det sociale.
På Høloftet er der udsigt til den gamle voldgrav og plads til de store armbevægelser – med plads op til 50 personer i plenum, er der mulighed for fleksibel indretning.
Her er der luft til at tænke stort – med plads til grupper i den ene ende, og et langt mødebord i det andet, og sin helt egen altan. Perfekt til bestyrelsesmøder, mindfulness, gruppearbejde, undervisning eller strategimøder.
Kavalerfløjen er opdelt i 2 rum og har en egen terrasse med det smukkeste udsigt over vores park med natursø. Udover et hyggeligt pejsehjørne er her lyse trægulve, smukke kronlygter og mulighed for opstilling i gruppeborde til max 42 personer.
Dueslaget ligger helt for sig selv under de gamle spær med et karakteristisk vindue og egen altan med udsigt over markerne. Her er der plads til diskrete samtaler, workshops og stadig direkte adgang til alle godsets moderne udstyr.
Forlæng opholdet med en overnatning på Godset i et af de 67 landligt indrettede værelser i et af de gamle længer eller på første salen af vores bygninger. Her er plads til ca. 154 overnattende gæster fordelt på enkelt-eller dobbeltværelser, suiter og handicapvenlige værelser.
Plenum
Maks. plads ved stolerækker
Maks. plads ved borde
Gruppelokaler
Restaurant
Nej
Spisepladser i restaurant
Spisepladser i eget lokale
Sonnerupgaard Gods er et tidligere landbrug, hvor de gamle driftsbygninger nu er nænsomt restaureret til unikke mødelokaler. Her møder du autentisk herregårdsstemning med synlige bjælker, staldvinduer og kampesten, kombineret med moderne komfort og udstyr og 220 hektar skov, eng, mark og park at boltre sig på.
Mødelokaler & teknik
Forskellige størrelser af plenum- og grupperum
Moderne AV-udstyr i alle lokaler (projektor, skærm, lyd, Wi-Fi)
Mulighed for fleksibel opstilling og opdelt brug af større lokaler
Udendørsområder
Vi bor midt i Nationalparken Skjoldungernes Land hvor der er rum til udfoldelse, havespil i parken eller walk-and-talks.
Hvert lokale har adgang til egne grønne områder eller gårdrum – så kan alle finde ro.
Store parkområder omkring godset indbyder til walk-and-talks, pauser i det fri og teambuilding
Andre faciliteter
Overnatning i både moderne værelser og historiske suiter
Fuld mødeforplejning med hjemmelavet kvalitet og mulighed for særlige ønsker.
Hjemmebagte boller og kage
Gratis parkering, adgang til el-ladestandere og gode adgangsforhold – centralt placeret midt på Sjælland
Mulighed for teambuildingaktiviteter både ude og inde (fx aktivitetsloft, skovområder, særlige events)
Wellnessområde med naturbadesø, spa, sauna, det kolde gys og omklædningsrum
Forplejning & madfilosofi
Vores menuer er baseret på sæsonens bedste råvarer – gerne fra lokalområdet eller vores eget vildt.
Vi vægter komplekse kulhydrater og langtidsholdbar energi, så niveauet er sat hele dagen, og I får så meget som muligt ud af jeres møder, kurser og konferencer her hos os på Godset.
Bar
Lounge
Billiard/dart/bordtennis/etc
Spa
Pool
Fitness room
Grønne områder
Aircondition
Kokkeskole
Overenskomst for medarbejdere
Nyd roen langt fra larmen men tæt på byen, midt på Sjælland.
Sonnerupgaard Gods ligger omringet af skov, enge, søer og marker, blot 2 km. fra den nærmeste togstation i Hvalsø.
Gratis parkering til bil og bus.
I bil er vi blot under en time fra Fyn, 45 minutter fra Københavns Lufthavn og 20 minutter fra Roskilde Centrum.
Kommer du i elbil? Benyt dig af et af de 2 Clever ladestandere, så du også kan komme hjem igen.
Afstand til lufthavn
Afstand til station
Afstand til bus
Afstand til motorvej
Antal gratis parkeringspladser
Afstand til gratis parkering
Antal betalingsparkeringspladser
Afstand til betalingsparkeringspladser
Sonnerupgaard Gods er et familiedrevet kursus- og konferencecenter midt på Sjælland – med historie tilbage til 1341.
Her mødes fortid og nutid, når historiske bygninger danner rammen om møder, konferencer, ophold og store begivenheder. Vi værner om historien og naturen omkring os – og driver i dag et gods, der skal kunne gives videre til næste generation.
Godset er certificeret med Green Key og arbejder målrettet med FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Vi opvarmer CO2-neutralt med halm fra egne marker og producerer strøm via solceller.
Vandspild mindskes med besparende installationer, og madspild reduceres gennem lokale og cirkulære løsninger.
Vi skaber arbejdspladser, tilbyder elevpladser og støtter det lokale erhvervsliv og foreningsliv.
Som en del af Nationalpark Skjoldungernes Land er vi omgivet af skov, enge og et rigt dyreliv. Her kan gæster finde ro, nærvær og styrke fællesskabet – tæt på naturen og væk fra byens støj.
Velkommen til Sonnerupgaard Gods – historie, hjerte og håb for fremtiden.
Skræddersyet teambuilding – alle kan være med!
Vi har en masse af sjove aktiviteter – hvad enten I skal træne kommunikation, forstå hinandens personligheder eller bare more jer – vi har en aktivitet, der passer til.
I samarbejde med TEAK Teambuilding, som bor hos os på godset. tilbyder vi sjove og udfordrende øvelser, der styrker samarbejde og kommunikation på tværs af teams, der passer perfekt ind i dit møde – både udendørs i naturen og indendørs i vores 350 m2 aktivitetslade hvor I er sikret tørvejr.
Eller få energi i kroppen med vores actionaktiviteter!
Planlæg en aktiv pause med sjove og anderledes oplevel-
ser som ATV-kørsel, bueskydning og øksekast – i samarbejde med Outdoor Action og i skønne naturomgivelser eller indendørs i vores haller.
Eksempel på Teambuilding øvelser:
– Kuglegraven
– Tårnkonstruktion
– Snoretegning
– Den rullende labyrint
Varighed: ca. 2 timer. Pris per person: kr. 550,- ekskl. moms.
Eksempel på Outdoor Action aktiviteter med fokus på sjov og ballade:
ATV kørsel
Compound bueskydning
Øksekast
Segway challenge
Varighed: ca. 3 timer. Pris per person: kr. 845,- ekskl. moms.
Varighed, øvelser og aktiviteter bestemmes sammen med jer, efter jeres ønsker, jeres ønskede udbytte og antal deltagere.
Kokkeskole – glem mødelokalet!
Glem mødelokalet for en stund og saml kollegerne om
råvarer, spændende smage og godt humør.
På Sonnerupgaard Gods tilbyder vi madlavningskurser, hvor opgaven er enkel: Skab jeres eget måltid – sammen.
Undervejs kan I opdage nye sider af hinanden, få aha-oplevelser i køkkenet og et anderledes indblik i jeres
samarbejde i teamet.
Wellness med fokus på afslapning
Efter en intens faglig dag kan I koble af i vores nye wellnessområde ved vores badesø – med adgang til spa, sauna, svømmeture og omklædningsfaciliteter i naturskønne omgivelser.
Kombiner med en Breathwork eller Mindfulness session eller morgen-løbeturen, inden I sætter jer til vores overdådige morgenbuffet.
Hyldest til grisen
Bålfade, helstegt pattegris og den forfriskende cocktail “Hyld med spark”. Vores hyldest til grisen gør middagen uformel, hyggelig og afslappet, så dine mødedeltagerne bedre kan komme hinanden ved.
Gris er vores specialitet, men vi kan også lave en hyldest til oksen, kyllingen, halloumien, squashen eller auberginen, hvis du vil lave en mere alsidig middag.
Den autonome kokkeskole
I indtager nogle helt nye roller i teamet, når I træder ind i det autonome køkken. Vores kokkeskole er et gastronomisk og socialt mødested med hyggelige rammer. Her får I god plads til at forny den daglige dialog og styrke nærværet.
2-4 timer inklusiv middag.
Dit møde hos os er et møde i Nationalpark Skjoldungernes Land. De naturskønne omgivelser får roen til at sænke sig, så du og dine mødedeltagere kan holde koncentrationen oppe. Skoven og parken er oplagte til walk-and-talks. På voldstedet "den brændte grav" kan du nærmest mærke godsets hitsorie og blive inspireret af den. Og Tadre Mølle ligger kun 20 minutters gang herfra, hvis du ønsker en naturskøn spadseretur, hvor alle kan få skuldrene ned.
Du kan også opleve naturen på fire hjul. Vi har landets eneste præparerede offroad ATV-bane. Den er oplagt, hvis du vil overraske deltagerne med et adrenalinfyldt og unikt indslag, som ingen har prøvet før.
Hos os kan du kombinere festen med unikke aktiviteter. Overrask kollegerne med ATV-kørsel i Nationalparken, eller slip dem løs i kuglegraven – det har de helt sikkert aldrig prøvet før.
Vi har masser af plads både ude og inde. Tag hele firmaet med ud i haven til et spil rundbold, hvis i bare vil slappe af og komme hinanden ved. Eller lær linedance i Laden, hvis I vil prøve noget skørt. Vi er meget fleksible, og vi har plads til alle dine kreative indslag.
Overnat i vores hyggelige værelser. Her er ingen sure naboer, så I kan feste igennem hele natten uden at bekymre jer om støjniveauet. Vi er også tilpas tæt på byen til, at de travle kolleger, der gerne vil gå tidligt, også kan nå at være med.
Sonnerupgaard Gods blev opført engang i 1341, og henover vores næsten 700 år lange historie er der sket meget. Måske kan du drage paralleller fra et stykke af vores lokalhistorie til dit møde? Her er nogle udpluk.
1621-1633: Næsetippens nemesis og pigeskolens forkæmper
Det er en kold december aften i Rostock år 1566. Tycho Brahe er i duel med en landsmand. Landsmanden hedder Manderup Parsberg, og han vinder duellen, da hans kårde kapper næsetippen af Tycho. Manderup blev senere en stor dansk adelsmand, en del af det danske rigsråd og godsejer her på Sonnerupgaard Gods.
Selvom Parsberg havde hugget næsetippen af Tycho, var de to stadig venner for livet. Og Parsberg giftede sig med Tychos grandkusine Anne Brahe. Parsberg døde i 1625 uden at efterlade sig en arving, og derfor blev Anne godsejer – en meget atypisk titel for kvinder i det 17. århundrede. Under sin tid som godsejer fik Anne indført pigeskole i sognet. Hun var godsejer i 8 år, indtil hun døde i 1633. På den forreste bænk i Hvalsø Kirke kan man stadig se initialerne: AB (Anne Brahe) og MP (Manderup Parsberg).
1731: Den brændte grav
I 1731 stod godsets hovedbygning ude på voldstedet. Godsejeren hed Severin de Junge. Han var direktør i det vestindisk-guineiske kompagni, og han ejede flere andre gårde og godser. Godsejerinden hed Else Barholin, og hun var ikke til at løbe om hjørner med. Severin havde en affære med en af godsets tjenestepiger, og det fandt Else sig ikke i. Hun krævede, at affæren skulle stoppe omgående.
Da Severin fortalte tjenestepigen det, truede tjenestepigen med at brænde godset ned. Og da han stoppede affæren, gjorde hun alvor af sine trusler og stak ild til hovedbygningen. Hun omkom dog selv i flammerne, og siden har voldstedet båret navnet “Den brændte grav”.
1996-2015: Renovering med respekt for historien
Da Birgitte Israelsen købte godset i 1996, blev godset forvandlet. Birgitte gjorde godset til et kursuscenter, der kunne leve op til moderne krav. Hun inddragede Hovedbygningen som mødelokale, installerede gulvvarme i Laden og byggede værelser og mødelokaler i Stalden og på Høloftet. Inden for de første fem år af sin karriere som godsejer løftede hun godsets omsætning med 1000% – der var fart på!
Under renoveringen sørgede hun for at bevare det originale udtryk. Kampesten, træbjælker og staldvinduer er stadig en stor del af det faste interiør, så man ikke er et sekund i tvivl om, at det blev bygget i 1877.
2015-nu: Anders & Amalie
Birgittes søn Anders købte godset i 2015. Ligesom sin mor har Anders en enorm iværksætterånd. Han driver godset sammen med sin kone Amalie, og der sker stadig ufatteligt meget på Sonnerupgaard Gods.
Henover de sidste 5 år har vi gennemgået en omfattende, digital omstilling. Markedsføringen og især hjemmesiden har fået et stort kvalitetsløft. Produktet har også fået et stort kvalitetsløft. Vi har haft flere renoveringer både i værelser og mødelokaler – og der er flere på vej.
I 2018 flyttede TEAK Gruppen ind på godset som vores faste samarbejdspartner i teambuilding med ATV-bane og egne teambuilding-simulatorer. I efteråret 2019 blev hele kontoret certificerede meetovators. I øjeblikket er vi på vej i en mere bæredygtig retning. Siden 2021 er vi indehavere af den Grønne Nøgle ”Green Key” .
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
Send os en uforpligtende forespørgsel – vi vender hurtigt tilbage med et tilbud, der matcher dine behov.
Du er atid velkommen til at kontakt DKBS på telefon eller mail. Vi er altid klar på at hjælpe dig. Det er ganske gratis og uforpligtende.
679 Værelser
2330 Pers. i stolerækker
1352 Pers. ved borde
107 Værelser
300 Pers. i stolerækker
212 Pers. ved borde
123 Værelser
255 Pers. i stolerækker
220 Pers. ved borde
77 Værelser
200 Pers. i stolerækker
126 Pers. ved borde
Indhent tilbud - send en uforpligtende forespørgsel
Mangler du et sted til dit næste møde, konference eller firmaarrangement? Udfyld formularen, så finder vi det rette venue til dig og indhenter relevante tilbud – helt gratis.
Konferencecentrene
DKBS
Kontakt os
Få tilsendt tilbud fra stederne på din ønskeliste.
Gratis, uforpligtende og inden for kort tid.