VINGSTED løfter sløret for ny identitet: Samme sjæl – skarpere udtryk

Efter et halvt år med refleksion og udvikling præsenterer VINGSTED hotel & konferencecenter nu et nyt visuelt udtryk. Den velkendte jyske nærhed og det stærke værtskab består – men designet, tonen og retningen er blevet mere moderne og målrettet.

Der er sket meget i huset ved åen de seneste måneder. VINGSTED har set indad og fremad for at finde frem til det, der kendetegner stedet i dag – og for at udtrykke det med større tydelighed. Resultatet er en opdateret visuel identitet, hvor navnet nu står alene som ”VINGSTED” – præcis som medarbejderne siger det, når de tager telefonen.

“Det nye udtryk fører os visuelt up to date og afspejler på en ærlig måde, hvem vi er i dag. Processen har givet os fornyet retning og gjort os endnu skarpere på, hvad vi giver vores gæster – både fagligt og menneskeligt. Vi har styrket bevidstheden om det, der gør VINGSTED til noget særligt: jysk nærvær, energi og et værtskab, der mærkes,” siger Lisbet Bratland, kommunikationsansvarlig hos VINGSTED.

Det nye bomærke samler seks V’er i en form, der både peger indad mod fællesskabet og udad mod verden. Hvert V repræsenterer en kerneværdi: GLÆDE, NÆRVÆR, FAGLIGHED, HANDLEKRAFT, ENERGI og HOLDÅND – de kvaliteter, som tilsammen gør møderne på VINGSTED til noget særligt.

I det nye logo er den velkendte lille mand, der tidligere dannede I’et i VINGSTED, sendt på pension. I stedet formidler designet bevægelse, energi og naturens ro – præcis som gæsterne oplever det i mødet mellem faglighed og fællesskab på VINGSTED.

Forandringen stopper dog ikke ved logo og farver. Den nye identitet folder sig også ud i en helt ny hjemmeside, hvor form og indhold mødes i et design, der udstråler nærvær, ro og god energi – som et spejl af atmosfæren i huset i Vejle Ådal.

VINGSTED har hvert år 100.000 – 120.000 gæster, der bruger VINGSTED i forbindelse med møder, kurser, konferencer, messer og firma-events.

VINGSTED er et kraftcenter i evig forandring, altid med mennesket i centrum. Og det mærker du, fra det øjeblik, du træder ind ad døren – hvad end det er i høje hæle eller vandresko. Det er en puls, der slår; roligt som åndedraget mellem træerne, hvor tankerne falder på plads. Eller glædesfyldt og hurtigt i aktiviteter, der udfordrer, sammentømrer og bevæger jer ud, op og frem.

Tjek VINGSTEDs nye hjemmeside her: https://www.vingsted.dk/ 

Se mødefaciliteter hos VINGSTED her hos DKBS  – og kontakt os for booking af konferencer.

 

Picture of Ditte Rønne Veggerby

Ditte Rønne Veggerby

Marketingansvarlig

Flere nyheder

Loading...