Arrangementet “Mens vi strikker” bød på både grin, god mad og masser af garn, da MESSE C lagde rammer til en anderledes medlemsaften. Med Trine Gadeberg, Christiane Gjellerup Koch og Ditte Hansen på scenen og strikkepinde i hænderne hos publikum, blev det et bevis på, at et møde ikke altid skal ligne… et møde.
Strik, samvær og lækre drinks
Torsdag den 20. marts 2025 mødtes en masse kreative sjæle fra Dansk Sygeplejeråd til et hyggeligt medlemsarrangement i MESSE C. Aftenen bød på lækker tapas, forfriskende drinks og vigtigst af alt – et stærkt fællesskab omkring strikning.
Arrangementets omdrejningspunkt var de tre kvinder Trine Gadeberg, Christiane Gjellerup Koch og Ditte Hansen fra Podcasten “Mens vi strikker”, som delte deres passion for strikning som terapi, kreativitet og fællesskab. Deltagerne kunne vælge at strikke undervejs – eller blot nyde den gode stemning og de inspirerende samtaler. Det blev en skøn aften fyldt med grin, nærvær og kreativ udfoldelse.
Bag den stemningsfulde aften stod MESSE C i Fredericia – Danmarks første messecenter og et af landets mest erfarne eventsteder. Med over 100 års erfaring og 33.000 m² under tag er stedet skabt til at rumme alt fra små møder til store konferencer og events for op til 10.000 deltagere.
Vil du også inviterer medlemsarrangement?
Se mere om MESSE C her – eller kontakt os for sparring og booking.



