Velkommen til Phoenix Copenhagen! Her får I en møde- og hoteloplevelse, der emmer af luksus, nærvær og professionel service i topklasse. Hotellet henvender sig til virksomheder, der ønsker mødefaciliteter med et eksklusivt udtryk og samtidig vil give deltagerne en oplevelse ud over det sædvanlige i hjertet af København.
Phoenix Copenhagen er et eksklusivt og historisk hotel beliggende midt i Frederiksstaden – et af Københavns mest elegante kvarterer. Hotellet fremstår som et af byens absolut smukkeste, hvor klassisk arkitektur og moderne komfort går hånd i hånd.
Hotellet råder over tre elegante mødelokaler, ideelle til alt fra leder- og bestyrelsesmøder til mindre konferencer, workshops og eksklusive arrangementer:
Frederik d. V – op til 110 personer
Frederik d. VII – op til 40 personer
Frederik d. VII – op til 25 personer
Hos Phoenix Copenhagen kan mødet tilpasses helt efter jeres ønsker, og hotellet tilbyder flere forskellige mødepakker. Hotellet tilbyder 213 smukt renoverede værelser, indrettet i bløde gråbrune og perlemorsfarvede nuancer, der skaber en rolig og eksklusiv stemning.
Det nyåbnede Brasserie Hugo er hotellets kulinariske midtpunkt og fremstår efter totalrenovering både klassisk, elegant og fuld af atmosfære. Her kan I nyde alt fra frokostpauser til en udsøgt
middag som afslutning på mødedagen.





