Odense Congress Center har udvidet sine faciliteter – og nu kan du se frem til at nyde pauserne under åben himmel. Det nye terrasseområde ligger ved den nyeste del af hotellet og foran restauranten og skaber de perfekte rammer til både afslapning og samvær.
Her kan dine mødedeltagere tage en kop kaffe mellem to oplæg, netværke i solen eller nyde en drink før middagen. Du kan også bruge terrassen til et spil inden sengetid, og når vejret tillader det, kan man også nyde restaurantens lækre retter udenfor – både morgen, middag og aften.
Med bløde havemøbler og små, hyggelige kroge er der skabt et sted, hvor man kan trække vejret, lade op og nyde det sociale samvær. OCC håber, at gæsterne vil tage godt imod det nye område og lade det blive en naturlig del af møde- eller konferencedagen.



