KonFest – når konference og fest smelter sammen til én oplevelse

I møde- og konferencebranchen er vi vant til at tænke fagligt først – og socialt bagefter. Men hvad nu hvis vi vendte det hele lidt på hovedet? Hvad hvis konferencen og festen ikke var to adskilte dele, men ét samlet, gennemtænkt event?

Hvad er KonFest?

KonFest er en hybrid mellem konference og fest. Det er et koncept, hvor deltagerne ikke bare deltager i faglige oplæg, men samtidig bliver forkælet med en festlig ramme, der gør hele oplevelsen lettere og sjovere.

Hvorfor virker det?
1. Mere engagement – Når rammerne er mere uformelle og festlige, bliver det lettere at netværke, stille spørgsmål og dele idéer.
2. Stærkere relationer – En fælles oplevelse skaber stærkere bånd mellem deltagerne.
3. Bedre fastholdelse af viden – Folk husker bedre, når de forbinder det lærte med en god oplevelse.
4. Attraktivt for yngre generationer – Nye målgrupper forventer oplevelser, ikke kun oplæg.

Det smarte ved KonFest er, at man får det bedste af to verdener: det faglige program afvikles, mens deltagerne er mest fokuserede i dagtimerne. Når det formelle er rundet af, kan aftenen bruges på netværk, teambuilding og socialt samvær. Dermed sikrer man både høj faglig værdi og stærke relationer – uden at skulle planlægge to separate events.

Sådan kan en KonFest se ud
Velkomst med wow-effekt – fx live musik, temadrinks eller en icebreaker, der bryder isen fra start.
Faglige sessions i kreative rammer – sofa talks, workshops, paneldebatter i festival-lignende områder.
Integreret underholdning – små musikindslag, live art, eller interaktive spil mellem oplæggene.
Grand Finale – en aftenfest, hvor dansegulvet, baren eller loungeområderne forvandler hele konferencen til en social oplevelse.

Hos DKBS hjælper vi dig med at skabe de perfekte rammer for en KonFest – uanset om I drømmer om et kreativt set-up, en eksklusiv aftenfest eller en kombination af begge dele.

Vi har venues over hele landet, og flere af dem har stadig ledig kapacitet i november. Det giver jer en oplagt mulighed for at slå årets konference sammen med julefesten – og på den måde få både faglighed, fest og fællesskab i ét samlet event.

Vores bookingservice er som altid gratis og uforpligtende – du kan både sende en mail, chat, webformular her eller ringe til os på tl. 4582 0999

 

Picture of Ditte Rønne Veggerby

Ditte Rønne Veggerby

Marketingansvarlig

Flere nyheder

Loading...