Haldbjerg naturcampus er ny partner

Brug naturen som mødelokale hos vores nye partner Haldbjerg Naturcampus. Oplev fællesskabet omkring bålet, og vågn op til solopgang over Gribskov og den blikstille Solbjerg Engsø. 

Lad de store bålhytter eller den åbne himmel danne rammen om jeres næste møde. Haldbjerg Naturcampus rummer faciliteter til 5–75 personer, hvor naturskønne omgivelser går hånd i hånd med moderne arbejdsformer. Her er adgang til flip/tavle, PowerPoint, tv-skærm og Wi-Fi. 

Uanset fokus skræddersys programmet i fællesskab, så det understøtter jeres ønsker og mål. Dagen kan afsluttes med en aktivitet, der binder oplevelsen sammen, for eksempel en guidet gåtur, en mountainbiketur eller et afslappende besøg i vildmarksbadet efterfulgt af sauna. Ønsker I en mere kulinarisk afslutning, tilbyder vi fælles madlavning over bål samt øl- eller ginsmagning. 

Forplejningen er i høj kvalitet fra start til slut, og Haldbjerg Naturcampus har Bronzemærket (30–60 %) i Det Økologiske Spisemærke. 

Overnatning kan foregå i telt, shelter, tipi eller hængekøje i træerne. For kollegaer, der foretrækker en seng, har vi aftaler med lokale hoteller og kan arrangere transport. 

Læs mere om Haldbjerg Narurcampus her!

Picture of Ditte Rønne Veggerby

Ditte Rønne Veggerby

Marketingansvarlig

Flere nyheder

Loading...