Velkommen til Comwell Holte. Leder du efter et et konferencelokale i naturskønne omgivelser eller et uforstyrret mødelokale, så finder du det i Nordsjælland ved Rude Skov og Vaserne – kun 15 minutters kørsel fra København.
Hotellet er et spændende arkitekttegnet hus i forskudte planer, der bygningsmæssigt er integreret i det smukke, grønne og kuperede terræn, der omgiver hotellet.
De mange smukke grønne områder omkring hotellet gør desuden Comwell Holte perfekt til udendørs teamudviklende aktiviteter. Hotellets 25 mødelokaler og grupperum har masser af dagslys og udsigt til de smukke naturomgivelser, og det største lokale tilbyder plads til op til 150 deltagere.
Er fokus og forkælelse øverst på jeres ønskeseddel? Så velkommen i Palæet.
I det restaurerede palæ på toppen af bakken finder du helt unikke og eksklusive rammer til de møder, hvor I prioriterer at holde det helt privat og uforstyrret. Lokalerne i Palæet er særligt velegnede til mindre møder på omkring 20 personer. For eksempel et strategimøde, ledermøde, kick off eller lignende hvor der er fokus på eksklusivitet, private og rolige omgivelser og “det lille ekstra”.
Palæet er en bygning i tre etager med masser af lys, luft og lækkert interiør kun 50 meter fra hovedbygningen. Her finder du ro til fordybelse og en fantastisk smuk udsigt.
Værelser med et nordisk touch
Comwell Holte tilbyder 112 værelser fordelt på fire kategorier. Nogle er placeret i sidebygningen, og nogle har egen terrasse. Alle værelser er indrettet i nordisk stil og med moderne bekvemmeligheder.
Comwell Holte tilbyder teambuilding i naturskønne omgivelser. Placeringen ved Rude Skov skaber ideelle rammer for både formelle møder og uformelle relationer. Uanset om I ønsker en kort aktivitet som del af et møde eller en hel dag med fokus på samarbejde kan I få det her.
Læs mere om Comwell Holte – og se billeder!





