Schæffergården tager markant skridt på vej mod bæredygtig hverdag

Hotel og konferencecenteret Schæffergården i Gentofte er netop blevet tildelt det officielle miljømærke i Norden Svanemærket. Schæffergården er dermed i front for at mindske den samlede miljøbelastning i alle virksomhedens led – fra linnedvask, rengøringsmidler og tryksager til vand og varmeforbrug.

Direktør
Peter Feddersen uddyber: ”At blive certificeret med Svanemærket er en helt
naturlig udvikling for os. Man kan kalde det en kulmination af lang tids fokus
på miljø og bæredygtighed. 
Schæffergården har blandt andet haft ”Den grønne nøgle” i en årrække,
men vi føler alligevel, at der er noget ekstraordinært over at kunne fremvise
Svanemærket. Vi har en køkkenhave på 1400 m2, så det giver god mening at have
en skarp holdning til affaldshåndtering, vandforbrug, hvilke kemikalier vi
bruger, MSC-mærket fisk, ingen genmodificerede fødevarer osv. Vi mærker
samtidig, at vores gæster efterspørger viden om, hvordan vi håndterer
miljøspørgsmålene hos os”.

For at opnå
Svanemærket skal virksomheden leve op til en række skrappe krav, som er fastsat
ud fra et helhedsperspektiv og hvor miljøgevinsten er størst.

Nogle krav
er obligatoriske og andre krav er pointkrav, hvor virksomheden gør noget ekstra
i forhold til hele virksomhedens ”livscyklus”.

”Vi erkender
at fokus på miljø og bæredygtighed er kommet for at blive og derfor tager vi
skridtet fuldt ud og bliver ét af de få hotel og konferencecentre i Danmark,
der har Svanemærket. Vi er stolte af at komme i mål med certificeringen og vi
glæder os til at udvikle os endnu mere i denne retning”, udtaler direktør Peter
Feddersen.

Fakta om
Svanemærket

Et
svanemærket hotel og konferencecenter har været igennem en omfattende
certificeringsproces med dokumentation og kontrol af, at det lever op til
Svanemærkets skrappe krav. Målet med Svanemærket er at nedbringe den samlede
miljøbelastning. Det handler blandt andet om at:

• Begrænse
energiforbrug og dermed CO2udslip


Kildesortere affald og minimere mængden af affald og madspild

• Servere et
udvalg af økologiske og vegetariske retter

• Anvende
miljømærkede opvaske- og tekstilvaskemidler (mindst 90 %)

• Anvende
miljømærkede rengøringsmidler (mindst 80 %)

• Uddanne
hele personalet, så alle er engagerede i miljøarbejdet

Læs mere om Schæffergården og deres mødefaciliteter her. Du er velkommen til at kontakte os hos Danske Konferencecentre for booking eller sparring.

Picture of Ditte Rønne Veggerby

Ditte Rønne Veggerby

Marketingansvarlig

Flere nyheder

Loading...